Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vor næring og vor tæring - Dr. Robert Hessen: Den romerske kulturverdens undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
ner, vil han til mad og drikke maatte betale omtrent kr. 3280 aarlig
eller vel rettere adskilligt mere.
Heraf kan man da ogsaa slutte sig til, hvor mangfoldige millioner
kroner mere, det norske folk aarlig vilde bruge til sit kosthold, hvis
•det gik over til en saadan dyrere levemaade.
Nu gives der imidlertid madfilosofer eller madøkonomer, som mener,
at den dyrere mad ligesom f. eks. det øgede brug af sæbe skal være
et merke paa folkets fremgang i velvære i det hele. „Et samfund,
som stadig lever paa dyr mad, er særlig heldig stillet i sammenligning
med et andet samfund, som lever paa billig kost", siger en af dem
(professor Rogers: Politieal Economy). Men der synes dog ikke at
skulle kræves megen eftertanke til at skjønne, at den billige, men dog
tilstrækkelige mad er et stort gode, og ofte en væsentlig betingelse
for et folks fremgang i civilisation. Hvad der kan spares ind paa
madkontoen, kan da saameget lettere anvendes til at gi børnene bedre
undervisning, til at indrette huset hyggeligere og i det hele gjøre sig
tilværelsen behageligere paa de mange maader, som civilisationen
aabner adgang til.
Man kan, hver i sin kreds, snart gjøre iagttagelser, som
bekræfter dette. I de familjer, hvor man „lever over evne" i mad veien, vil
man ogsaa finde, at der skorter adskilligt baade paa skolegang og den
livets komfort, som man i almindelighed sætter pris paa, naar man
ikke har gjort „bugen til sin afgud". Derfor ære være vort gamle
tarvelige kosthold med baade poteterne, silden og havren! Eller som
dr. Fridtjof Nansen har sågt: „Nøisomhed er den bedste kapital.
Den skaber frie mænd."
H. E. Berner.
Den romerske kulturverdens undergang.*)
Lige i begyndelsen af Gibbons berømte verk om det romerske
riges forfald støder man paa merkelig farverige kapitler, som fortæller om
romerske havefrugter og grøntsager, om oljetræet, om skatteindkrævning,
— om post og kommunikationer, — ganske som det var en
reisebeskrivelse fra en samtidig nabostat. Man maa beundre, ikke blot
forfatterens intime fortrolighed med stoffet, men endnu mere hans fine
instinkt, der ligesom aner svundne tider. Gibbon begyndte sit verk i
1769. Aaret efter sad den unge Gøthe i Strassburg ved den syge
*) Zukunft 28de novbr. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
