Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Robert Hessen: Den romerske kulturverdens undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Herdors fødder og lyttede til lians nye lærdomme om, at man ikke
skal betragte nogenting isoleret, men at alt maa sees i’ sammenhæng
med sine omgivelser, at man for at forstaa et folks poesi
saavelsom dets historie maa ta alt med, ikke blot digtere og statsmænd,
men ogsaa landet, klima, religion, tanke og levevis. Et aarhundrede
varede det dernæst, før denne tanke kom til kunstnerisk udførelse.
Men nu er der ogsaa fremkommet en bog, som allerede i sin titel
antyder, at den agter at opta veddekampen med den store englænder
paa hans eget omraade.*)
Denne bog er, særlig i den fortællende del, et mønster paa
fængslende fremstillingskunst; og er den hist og her belemret med en
og anden usikker teori, saa fylder den dog et stort hul i vor viden.
Ti ét spørgsmaal er der, som Gribbon ikke besvarede udtømmende:
Hvilken rolle spillede den store befolkning i hele det store Italien
udenfor verdensstaden i det glimrende Romas skjæbne? —
Først-efterat historien havde forenet sig med den moderne statsøkonomi, blev
det muligt for Seek at paavise, at den romerske verdensmagts forfald
ikke kom som følge af folkevandringen og barbarisk vold, men
tvertimod var en naturlig forraadnelses- og fornyelsesproces, der udviklede
sig paa den bredeste basis af økonomiske aarsager.
Først og fremst maa man vogte sig for — af den antike
hovedstads mangehaande forfin eiser at slutte, at ogsaa industri og handel
blot tilnærmelsesvis var saa udviklet som hos os. Tvertimod, jo større
verdensstaden blev, desto mindre besad den af opland i den forstand,
som f. eks. den nordvestlige lavslette danner opland for Hamburg. —
De berømte italienske veie, som endnu i 193 efter Kr. var i saa
fortrinlig stand, at Septimius Severus i spidsen for sine hærmasser kunde
ile fra Illyrien til Rom paa elleve dage, var næsten udelukkende
mili-tærveie. De tjente den almindelige samfærsel og handel, der som oftest
gik søveién, saa lidet, at indbyggerne betragtede dem som en plage,
fordi de kun bragte dem vagabonder og utøi. Naar man tænker paa,,
hvor henrykt ethvert distrikt i vor tid er, naar det kan faa sig en
jernbanestump, kan man maale forskjellen. Det beviser, at den
italienske landmand i sin glanstid havde det omtrent som vore smaabønder;
han fortærede, hvad han selv frembragte, bragte de smaa overskud
ikke længere end til nærmeste by for dermed at betale skatter og
kjøbe sig verktøi og et par andre brugsgjenstande. Indlandsbyerne er
selv at betragte som agerbrugsbyer med liden social udvikling. Hæren
har vel fordetmeste været det gjennemgangsstadium, som gjorde det
muligt for de mere begavede bondesønner, som udmerkede sig i tje-
*) Otto Seek: Geschichte eier Untergang der antiken W elt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
