Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Robert Hessen: Den romerske kulturverdens undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
nesten, at stige op i det romerske aristokrati. Indlandshandel, som
kunde ha ført til rigdom og anseelse, eksisterte ikke. Hovedstadens
behov, som ikke lod sig1 dække fra det nærmeste naboskab, blev snart
ganske tilfredsstillet ad søVeien. ’„Siden Gajus Grachiis havde indført
kornuddelingerne, hvorved, proletariatet fik sig tildelt sin brødfrugt,
først under indkjøbspris, dernæst ganske gratis, lod det italienske korn
sig ikke længere afsætte i hovedstaden." Man kan i mere end én
henseende beklage denne udvikling; men det var umuligt for staten at
øge de stadig voksende byrder derved, at den opkjøbte det dyre
indenlandske korn istedetfor det billige sicilianske eller afrikanske.
Men den tarvelige, ufordærvede bondestand, der i fredstider som
Cincinnatus var vant til at gaa bag sin plog, og som havde leveret
staten utallige krigere og politikere,’ trivedes kun indtil tiden omkring
den hannibalske krig; da begyndte dens forfald. De første aarsager
hertil laa allerede fra gammel tid i krigsforfatningen, som kun gjorde
de besiddende vaabendygtige, og førte alle krige, selv de oversøiske,
paa bekostning af disse bønder, der udrustede sig selv. Først Marius
skabte en forandring heri, idet han under Cimberkrigen indførte den
almindelige vernepligt og til gjengjæld trak de romerske proletarier med
ind i hæren. Men han tilintetgjorde sin velgjerning ved at foraarsage
borgerkrigene, der rasede saa vildt, at provinsen Samnium endnu paa
keiser Tiberius’s tid laa ligesaa øde og ubeboet, som Sullas mordbander
havde forladt den. Hertil kom en anden ting. En god dag (218 f. Kr.)
var al søhandel blit alle senatorer og deres sønner forbudt. Efter
gammelromersk opfatning gjaldt af alle erhvervsgrene kun
jorddyrkningen for værdig çn mand. , Senatorer og deres familje skulde ikke bli
handelsmænd; saa blev de opkjøbere af land og anla bondegaarde,
som engelske lorder eller meklenburgske adelsmænd. Der, hvor engang
de italienske smaagaardes kjernesunde folk tarveligt og flittigt
havde-høstet sit korn for at kunne sende sine sønner i fædrelandets tjeneste,
begyndte nu med de romerske familjers voksende rigdom at brede sig
disse latifundier, som tilslut kun fandt olje, vin og fedekvæg rentabelt,
og ifølge Plinius’s hyppig citerte udtryk „fordærvede" (perdidere}
Italien. — Arbeidet udførtes næsten udelukkende af slaver, som levede
i cølibat, og som var vante til at skaffe sine illegitime børn af veien,
slaver, der levede i kaserner og under opsyn. Og hermed er vi naaede
til det. vigtigste punkt i hele sagen: slaveriet, der fra begyndelsen
af havde ledsaget den antike kultur for tilsidst at faa den
afgjørende-indflydelse i alle økonomiske hovedspørgsmaal; dette slaveri blev det
romerske riges skjæbne.
Kun den, som tilbunds har klargjort sig den dybe og ulyksalige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
