Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Robert Hessen: Den romerske kulturverdens undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
"betydning, som slaveriet havde for romernes liv og trivsel, kan fuldtud
vurdere de to sociale storbedrifter, kristendommen gjennemførte: at den
for det første adlede arbeidet, og at den dernæst bekjæmpede og
tilintetgjorde slaveriet. De gamle republikers aristokrater vilde kun være
besiddere; de afskar ethvert erhverv, fordi de foragtede ethvert arbeide
udenfor det politisk-krigerske og (i Rom) jorddyrkningen, saa at ogsaa
alt haandverk fordetmeste blev drevet af frigivne slaver, der i Italien
skabte et tyndt lag af en middelstand i byerne. Men saasnart herjende
udenrigske og borgerkrige havde fortyndet bondestanden, og da de
landlige, plantageagtige storbrug begyndte at fordrive dens sidste
rester fra jorden, da var Roms ulykkestime slaaet. Italiens befolkning
begyndte at dele sig i et faatal af overmodige nabober paa den ene
side og store masser af ufrit pak paa den anden. Landet om Rom
tørrede ud, — det gik stadig nedover. Indbyggerantallet i og for sig
tog ikke af, saalænge republikkens stadige grænsekrige oversvømmede
det altid aabne slavemarked med vare; ti hele befolkninger blev solgt
til slaveri, og om de end, dømt til cølibat som de var, her faldt af
menneskehedens træ som visne blade, — saa kom der jo dog stedse
nye. Cæsars galliske krige bragte alene en million fanger paa markedet;
men i keisertiden begyndte det allerede at minke; varen blev dyrere
og sjeldnere. Og nu virkede tre aarsager sammen til at lægge Italien
øde: bondestandens næsten fuldstændige forsvinden; slavernes
sammensmelten paa de stadig voksende latifundier, og endelig paa selve
lati-fundierne tilbagegang til naturaløkonomi, saaledes at der ikke længere
skulde sælges noget til staten, men enhver eiendomsbesiclder sætte sin
ære i ved arbeidsdeling paa sine godser at producere samtlige
brugs-gjenstande — hvorved haandverker- og kræmmerstanden i smaabyerne
ruineredes og landsbyerne affolkedes.
Nu begynder forsøgene paa at fremme menneskeformeringen 02;
keiserens ecbkter rhod den ugifte stand. Selv slavinder blev opmuntret
til i ufri og prostitueret stand at ha mere end tre børn; — jus
trium liberorum blev et vigtigt juridisk fortrin. Dog intet middel
vilde nytte. Med forfærdelse saa de virksomme herskere, naar de
reiste til provinserne paa de gamle militærveie, ind i vidtstrakte1
ørkener, der for faa decennier siden maaske havde været befolket med
kraftige menneskeskarer. Ondet bredte sig ved hjælp af romerske
spekulanter over hele riget. Allerede ved begyndelsen af keisertiden
besad seks romere halvparten af al grund i provinsen Afrika. Men i
selve Italien var man allerede snart kommen saavidt, at latifundiernes
agre mangesteds lodes udyrket og kun benyttedes til beite, ligesom
nu i England; ti selv forpagtning ansaaes for lidet hensigtssvarende
paa grund af den kjedsommelige inddrivelse af resterende afgift. Et
kort opsving, som vinkulturen tog ved Colomellas bestræbelser, blev
under keiser Domitian (84—96) efterfulgt af en stor vinkrach. Senere
lod man tingene hjemme gaa sin egen skjæve gang og aagrede hellere
med sine kapitaler i de ulykkelige provinser. Men da den trofaste
•omhu, hvormed smaabonclen dyrker sin jord, ikke er at opdrive paa
plantagerne, selv under det strengeste opsyn, saa blev det til, at jor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
