Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur. Jonas Lie: Dyre Rein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
altid. „— — Jeg fik en angst idag — — — — — naturen —
var den bare ligegyldig ufølsom, tilfældig–saadan bare livløs.
— — Men den er slu — nytter os underfundig, listig, klemmer os
ud som svampe — — tar os i brug til sidste hjertedraabe og
slænger os væk opbrugte, sjæleknuste. — Hvad bryr den sig om,,
at der ligger et skjælvende, angrende hjerte igjen og skriger–—"
Der hviler en skjæbne over hans slegt; — et sagn fortalte, at
der fødtes nu og da et forfærdeligt misfoster, noget ondt, som
skulde sones i hvert syvende led. Han bærer selv merket herpaa!
en negl og antydning til en finger var opereret ud af hans ryg,,
da han var aarsgammel. ,,Da jeg var ti, elleve aar gammel, blev
jeg opmerksom paa noget som en negl under huden ovenfor ankelen,.
og troede at kjende som lidt af en taa–jeg kjendte og følte
bestandig efter —- — — lik en forfærdelig panik — — til sine
ticler en usigelig angst–turde ikke gaa i bad med
andregutter — skjulte og varede mig." Dette bringer ham til at sky
menneskene, og han overgir sig mere og mere naturen i vold, —
hyppigere og hyppigere gribes han af den paniske naturrædsel, der
ligesom løsner tilværelsen under hans fødder. „–Iaften derude-
i ensomheden paa vidden — — kom den igjen, denne lyd, — som
noget grundbærencle styrtede dybt inde i jorden — eller i mig selv
— — —. En følelse, som d.e, beskriver ved jordskjælv, — alt
utrygt, vaklende løst — — —
Og under rædslen begyndte maanen at karrikere — — —
Grunden roper med gaadefulde lyd, som op fra nogen
hemmelighedsfuld verden — — —
Ens navn gjalder langt nede — — —
Det stiger, som en skygge, der vil gribe i mig. — Han, den
anden, med kløerne — — —
Hevnen er moden og løs igjen!
Kanske har han langt inde i mig sit eget levende hjerte —
sine egne drifter — — — —
Natterædslen stiger som en stor ubegrænset ligvogn ud af
mørket — — — — — — — — — — — — — — — — —
— „Livets fest", -— heder det — — — bare ikke for mig!
Saaledes er den Dyre Rein, som kommer til Vangens
s’oren-skrivergaard og træffer Merete. — Hendes enkle, store natur betar
ham med sin uskyldige lidenskab; han søger at rive sig løs, vil
reise bort; men er allerede altfor bunden. Han blir, og der
lagestil bryllup. Af og til ser det næsten ud, som han tror, at Merete
skal kunne „blaase" væk troldskaben og betvinge nøkken i hans
sjæl. Men der skal saa lidet , til for at forstyrre ligevegten. Ved
synet af alt familjestellet og forberedelserne til brylluppet vaagner
vildmanden i ham. med fornyet kraft. „:–De syr mig tvangs-
trøien paa," — spottede han og fik som et hæsende rovfugleansigt.
— „Og saa — saa kjører de kadaveret bort i en. bredslæde!" —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
