- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
478

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur. Jonas Lie: Dyre Rein - Scipio Sighele: Er kjærlighed patologisk?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478

Dagen før brylluppet styrter lian sig ud i fossen. —
Meretes livsglæde gaar med i faldet; men hun blir dog ikke
ulykkelig; ti det at være ulykkelig er ikke at rammes af en ulykke;
det er aldrig at ha smagt lykken.

Med denne unge dybe livsvisdom slutter den gamle Jonas Lies
sidste bog. Den kloge Marianne, som havde „spillet sine kort saa
godt" og var biet gift med den rige jernverkseier, den kloge
Marianne „bøiede sig pludselig over søsteren i sterk sindsbevægelse:
„Var en stor kjærlighed biet mig beskaaret i livet — jeg
skulde gjerne ligget der, du ligger, Merete!"

Gerhard Gran.

Er kjærlighed patologisk?

„De er altfor sund til virkelig at kunne elske," svarede en
•dame smilende sin kavaler, som svang hende i valsen; ieg opsnappede
hendes ord, mens jeg stod som ledig iagttager og lænede mig til
balsalens dør. Paafaldende ord — og maaske gjemmende en
alvorligere mening, end de syntes at mene. Han var officer, en høi
skikkelse, slank og kraftig og straalende af sundhed, — og jeg »
syntes, det var en uretfærdig bebreidelse, hans smukke dame ugeneret
elskværdig slyngede ham i ansigtet. Vi skulde altsaa maatte være
syg for at kunne elske? Jeg gik. Men det urimelige svar lod mig
ikke i fred, og efter nogen overveielse forekom det mig ikke længere
•saa absurd som med det samme. Kvinder har nu og da merkelige
indfald, som tvinger til eftertanke. Spørgsmaalet lod sig maaske
stille for alvor: er kjærligheden en patologisk tilstand? Den staute
officer havde ganske vist alle ønskelige egenskaber for at
tilfredsstille den sanselige kjærlighed — men er det den virkelige
kjærlighed?

% *

*



Et karakteristisk kjendetegn for al civilisation, ja det tegn,
som kan gjælde som dens afgjørende begrebsbestemmelse, er: at
den gjør det nødvendige til en biting og bitingen til en
nødvendighed. Vi klæder os, ikke for at bedække vor nøgenhed, men af
æstetisk smag; vi spiser, ikke for at bli mæt. men for at pirre
vor gane; vi søger i vore huse, ikke beskyttelse mod veiret, men
en forfinet komfort. Udgangspunktet for alle vore behov ligger
langt bag os; istedet for cle oprindelige formaal er der traadt en
rigdom af nye bestemmelser, og de ledsagende hensyn er lidt
efter lidt rykket op i første række. Ogsaa kjønskjærligheden har
undergaaet sin omdannelse. Den var fysiologisk — for at tale
med Schopenhauer — nærmest intet andet end et parringsiiistinkt,
„der sigtede mod en endeløs række af generationer", og forvildede
sig lidt efter lidt til de forbryderske ekscesser af kjøn slig
perversitet og en sentimental platonismes vistnok uskadelige, men dog
patologiske følelser. — Begge fænomener tyder paa en forvildelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free