Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - II. D’Israeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Varer" trofast de fremmede klær. — Til fører for de rettroende
torier blev nu valgt lord Georg Bentinck, en mand, der vistnok
allerede i otte aar havde siddet i underhuset, men som dog var ganske
uøvet som parlamentarisk taler; „ti man saa kun sjelden hans stolte,
fyrige skikkelse i underhuset, hvor han af og til kom ind, sovn i sin
klnb, stadig iført sin hvide overfrakke, hvorfra den røde kjole
forræderisk lyste frem. Hans tanker syntes helt og holdent optat af
rævejagt og veddeløb." (Pauli: Englische Clescluchte). Men nu
forandrede det sig. Ti i sit glødende had til alt, hvad der smagte af
Manchesterskolen, hengav han sig med hele sin sjæl til politikken
for at opponere mod den frafaldne minister. Ved siden af Beninck
kunde d’Israeli let gjøre sig gjældende, og da lorden allerede i 1848
pludselig døde, var det en selvfølge, at d’Israeli blev hans efterfølger.
Siden den tid blev han minister, hvergang torierne kom til magten,
■og var i 1868 og 1874 endog premierminister.
Hvad har nu d’Israeli — siden 1876 hed han lord Beaconsfield —
.gjort som minister for at realisere sit program? Af. den del af sit
politiske system, som gaar ud paa at erstatte det parlamentariske styre
ved et sterkt monarki, har han med fuld ret. aldrig gjort den mindste
brug: ti parlamentets herredømme er i England faktisk saa klippefast
begrundet, at kun en nar for alvor kunde forsøge paa at bestorme
■det. Men i hovedpunktet af sit sociale program, i befordringen af
massernes velfærd og politiske indflydelse, forblev han sig selv tro:
den gamle minister behøvede ikke at undfly erindringen om den
ungdommelige imperialsocialistiske romanforfatter. Ti hvad d’Israeli har
skabt i de faa aar, da statsskibets ledelse var ham betroet, var
overordentlig, især naar man betænker, hvorledes han var bunden paa
hænder og fødder af den daværende parlamentsmajoritet, og hvorledes
han — for at bruge hans eget udtryk — maatte opdrage torierne.
Der har vi nu først valgreformen. Reformen af 1832 havde gjort
middelstanden stemmeberettiget, nu var der igjen en mægtig bevægelse
i landet, som stilede mod atter at udvide de valgberettigedes kreds.
Nu gjennemførte d’Israeli ved et yderst listigt felttog i et mod ham
ugunstig stemt parlament, at stemmeretten blev udvidet til enhver
husleier eller leier af et værelse, som aarlig kostede 10 £. Her maatte
han ikke blot kjæmpe mod -whiggernes opposition, men maatte ogsaa
bryde spidsen af en sterk modstand inden sin egen leir. Men ingen
skrev bitrere mod ham end Carlyle, demokratiets gamle fiende, der i en
pamflet: „Nedover Niagara — og saa?" sammenlignede reformen med
et hop i Niagara, profeterede Englands vel fortjente undergang og
viede d’Israeli følgende ord: „Denne kloge, bevidste linedanser, denne
hebræiske troldmand — for hvem England aldrig var mor, men kun
stedmor og melkeko — binder alle Englands store herrer, store
partier, store interesser ved et trylleri til sin haand og fører dem efter
næseringen omkring som hjælpeløst, hypnotiseret somnambult kvæg
henimod en saadan ende — har verden nogensinde tidligere seet en
saa storslaaet tragi-komedie?" Men d’Israeli var og blev urokkelig;
han erklærede rolig, at man umulig kunde begrunde et parti med
løsenet „modstand mod forandring", fordi’ forandring var uundgaaelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
