Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - Napoleon III som statssocialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G3
skylden for alt, kvad der hændte, godt eller ondt." Ligeoverfor
bourgeoisiet lovede han orden og sikkerhed mod „det røde spøgelse" ; la
haute finance fandt sig fortjenester i en spekulation, der
begunstigedes ovenfra; storindustrien blev understøttet ved subventioner og
kredit og indirekte ved de af staten istandbragte store foretagender
(bygninger o. s. v.); handelen fik ved den af Napoleon indførte
han-delstraktat-politik meget at gjøre; byernes middelstand søgte man at
vinde ved at „demokratisere statsrenten" d. v. s. statsobligationerne blev
opdelt i smaa stykker, saa at ogsaa smaafolk kunde an?ægge sine
penge sikrere; og dernæst grundlagdes der kreditkasser for
haand-verkere „for at bekjæmpe den fordom, at kun rige kunde faa laane
penge, og for at indskjærpe den sandhed, at et godt rygte er en
virkelig eiendom" ; bondestanden fangede man vecl befordring af
landbruget og anlæg af bygdeveie; og arbeiderklassen blev ophjulpet i
velstand ved et helt system af vel gjennemtænkte forholdsregler. Det
var netop keiserdømmets hensigt at repræsentere alle stænders
interesser lige meget; og dette blev ogsaa høilydt prist som keiserdømmets
„eminent sociale tanke" af hertugen af Persigny, en af regimets
fornemste paladiner. Og saa forkyndte Napoleons tro satelliter: „Han
er den sande grundlægger af friheden; ti i det andet keiserdømme
gives der ingen politiske heloter mere!" Og den aandrige spøgefugl
Girardin tilføiede: „11 n’y ei pius rien ä fciire aujourcVhui que
de se fciire millionaire."
Negativt svarte — i dette imperialsocialistiske system — til alle
interessegruppers ophjælp undertrykkelsen af oppositionen og den
frimodige kritik: derfor blev modstandernes politiske foreninger og møder
•overhovedet ikke tilladt, pressen idethele blev ved en høi
avisstempel-■afgift gjort utilgjængelig for massen og ovenikjøbet ved strenge
politi-love og presseforbud holdt inden snevre skranker; saaledes „blev
denne passelige temperatur skabt, hvori friheden alene trives".
Napoleon selv følte denne tilstand som en mangel; men han beraabte
.sig paa tilværelsen af de „fiendtlige lidenskaber", der var „hindringen
for udvidelsen af vore friheder". Dog trøstede han sit folk med haab
paa fremtiden. „Friheden har’aldrig hjulpet til at grundlægge en
varig politisk bygning; men den kroner den, naar tiden har befæstet
■den." Sandheden var naturligvis, at det napoleonske regjeringssystem
i længden ikke kunde taale en aaben kritik, som trængte ind i
masserne.
Ved hvilke praktiske skridt karakteriseres nu dette systems
socialpolitik? Det begyndte med et felttog mod alle arbeiderassociationer,
der gjaldt som de virksomste arnesteder for revolutionær og anti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
