Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
kuncle ingen reaktionsbevægelse formaa noget. I sammenligning
med den var alle politiske revolutioner af underordnet betydning.
Det var paa dette grundlag, romantikerne byggede videre. De
vidste selv ikke, hvormeget de havde den foregaaende generation
at takke for. Gjennembruddet var skeet. Man skulde ventet, at
den unge slegt idetmindste vilde bevaret en vis ærbødighed mod de
mænd, der havde tat de sværeste tag. Men det var langtfra tilfældet.
Dels saa den romantiske skole oplysningsmændene under det snevre
politiske synspunkt; dels fæstede den sig mere ved det, der
ikke var gjort, end ved det, der virkelig var udrettet. Den fandt
meel grund, at clet attende aarhundredes livsbetragtning i meget
trængte til at uddybes, at ikke alle oplysningstidens filosofer havde
den rette forstaaelse af følelsens og fantasiens betydning, at
ligeledes mange undervurderede religionen som livsmagt, — og over
alt dette glemte clen unge slegt at yde fædrene den simpleste
retfærdighed.
Var de følger, reformbevægelsen i Danmark fik i politisk
henseende, ringe i forhold til rækkevidden af den aandelige omvæltning,
saa havde den idetmindste ét positivt resultat af stor betydning at
pege paa. Det er ikke ganske uden grund, at danske liberale
forfattere sammenstiller den stilfærdige revolution, der i Danmark
foregik 1788 ved stavnsbaandets ophævelse, „bøndernes frigivelse"
med de merkelige begivenheder, der foregik etpar aar senere i
Frankrige.
Her ligger bevægelsens politiske kulmination. Det er ingenlunde
sikkert, at de danske bønder vilde faaet sin frihed, om
kommissions-arbeidet endnu havde trukket ud nogle aar. De jydske jorddrotter,
der 1790 klagede til kongen for at faa vedkommende forordninger
omgjorte, spekulerer ogsaa i den stemning, clen franske revolution
havde skabt. Men det viste sig, at lovens dygtige talsmænd forstod
at holde den stilling, der var vundet.
— Det er ganske eiendommeligt, at to af de første forsøg
paa at bedre den danske bondes stilling, blev gjort af franskmænd,
af De la Beaumelle i 1751 og Keverdil i 1767. Beaumelle var i
etpar aar professor, holdt franske forelæsninger paa Charlottenborg
for unge adelsmænd og kongelige pager. Han var en frimodig
mand, tog f. eks. censuren meget gemytlig: naar censor havde
overstrøget noget i hans manuskript, hændte clet ofte, at han skrev
den samme sætning over censors udstrygning og dermed lod
manuskriptet gaa i trykken. I trykkeriet troede man, den tilskrevne
sætning var censors rettelse. Snart blev De la Beaumelle for bry-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
