Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
som, og man fik ham paa en pyntelig maade ud af landet. — Han
gjorde den danske regjering temmelig radikale forslag: han udtaler
sig med megen bestemthed om nødvendigheden af at frigi bonden,
men han gaar endnu langt videre: „Var jeg konge i Danmark i
2 gange 24 timer, saa vilde jeg ophæve al rang og gjøre alle lige
i værdighed og rigdom. Saa kunde hele verden dømme, om der
har eksisteret nogen større og kristeligere konge."
De la Beaumelle var altfor vidtgaaende, hans planer havde
en altfor utopisk karakter, til at man kunde vente noget praktisk
resultat af hans skriverier. Derimod havde Reverdil utvilsomt
bedre ch an’s er for at kunne udrette noget* Han havde i en række
af aar været den senere Kristian VII’s lærer. Det lykkedes ham
ogsaa at stemme kongen saa gunstig for en reform af
landbolovgivningen, at der i 1767 blev nedsat en kommission. Reverdil,
som dengang var geheimekabinetssekretær, overbragte
generalpro-kurøren, Henrik Stampe, kongens beslutning, at „frigi bønderne",
og forlangte i den anledning af Stampe en nærmere betænkning
over sagen. Den indkom en maaneds tid efter, og
landbokommissionen blev nedsat. Men Kristian VII var ikke at stole paa. Det
lykkedes de høiadelige herrer, som saa sine interesser truede, at
vinde kongens intime ven, Conrad v. Holck; gjennem ham blev
Reverdil fortrængt og nødt til at forlade landet. Et andet medlem
af kommissionen, Georg v. Oeder, en indvandret tysker, tog
Rever-dils opgave i arv. Han fik af landbokollegiets formand, den store
godseier Adam Gottlieb v. Moltke, den anmodning at forfatte en
afhandling, som kunde stille disse landbospørgsmaal i sin rette
betydning. Oeder planla en indgribende reform, som i høi grad
vilde lette bøndernes kaar. Men det var ikke saaledes, Moltke
ønskede sagen belyst. Kommissionsarbeidet ledede kun til enkelte
uvæsentlige forandringer, Struensees korte velmagt var snart forbi,
og Guldberg kom til roret. Han var saa nøie lieret med de store
jorddrotter, — var vel i mangt kun deres redskab, — at
landboreformen i en længere aarrække ingen fremgang fik.
Imidlertid fremkom der- i dette tidsrum navnlig ét arbeide,
der maa betragtes som et virksomt indlæg i bondesagen. Det er
Tyge Rothes „Nordens statsforfatning før og i lenstiden". Det
eiet temmelig fantastisk arbeide, af forholdsvis ringe historisk værdi,
men hans forsøg paa at vise, at den danske bondestand fra
ældgammel tid havde været fri, er i og for sig merkeligt og vakte,
som den danske litteraturhistoriker N. M. Petersen antar, i aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
