Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
direkte tilknytningspunkter. — Men denne sorg i hans unge aar
tør ialtfald ha havt sin indflydelse paa hans opfatning af
kjærligheden. Den staar for Fasting i et renere, sterkere lys end for de
fleste af hans samtidige: den er den store lykkebringende
naturmagt, der forsoner en meel tilværelsen:
Du bød, og ved din Læbes Ord,
Fremspire Fred, og Liv, og Glæde.
— — Hver søger Skjul i dine Vinger,
Og Kraft og Seier i din Arm.
To af Fastings betydeligste digte bærer navnet „Kjærlighed".
Det ene, hvoraf ovenstaaende linjer er tagne, er skrevet til en ven
paa hans bryllupsdag. Det andet har enkelte strofer, som leder
tanken hen paa den omtalte begivenhed i Fastings liv. Begge er
gjennemtrængte af en dyb alvor, af en ærbødighed for kjærlighedens
væsen, som staar i en eiendommelig modsætning til den legere
opfatning af det erotiske, som man ofte træffer i den samtidige
digtning.
Vi ser af hans „Forsvar for Qvindekjønnet" (i
„Provincial-blacle"), at han har en sterk følelse af kvindens værdighed og tro
paa hendes evne til at danne og forfine manden. Han henviser
til det franske sociale liv, til den stilling, kvinden der indtar, og
tilskynder sine landsmænd at søge kvindeligt selskab mere, end
de pleier. Det virker gjensidig udviklende. „Mandspersonerne
skylde deres Omgang med Fruentimmer enhver Umage, de gjøre
sig for at behage. De skylde dem denne Fiinhed i Sæder og
Levemaade, som man i store Byer bringer til saa megen
Fuldkommenhed, og som man hos os endnu neppe kjender af Navnet;
de skylde dem denne Maadelighed, Ædruelighed, og den dermed
forbundne Helbred og langt Liv, som man ligesaa lidet kjender
hos os." Dette sidste er vel lidt meget sagt, og man kan vel kun
gi Fasting betinget ret, naar han tilsidst anfører, at der vil bli
færre tvistigheder mellem mænd, om de søgte mere kvindelig
omgang.
Meget fornøielig skildrer han kvindernes kulturelle indflydelse
paa — skjægget:
„Nogle hundrede Aar før nærværende Tid tilkjendegav disse
Følger (d. v. s. følgerne af det afsondrede liv, mænd og kvinder
levede selskabelig talt) sig endnu tydeligere. Mandfolkene vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
