Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
dengang ligesaa strenge i deres Sæder, som i deres Personer. De
bare Skjæg, som rækkede dem til Navlen, og lignede mere Bukke
og Bjørne, end Mennesker. Fruentimmerne begyndte kort efter at
faae nogen Indflydelse, og strax efter blev Skj æggene forvandlede
til Knebelsbarter, endskjønt alle Lærde og Geistlige tordnede mod
denne Forandring, som mod Religionens og alle gode Sæders
Undergang. Fruentimmerne begyndte Tid efter anden at vise Afskye for
Knebelsbarterne, ligesom de før havde vist for Skj æggene, og det
blev endelig nødvendigt at kruse dem for at forsone sig med
Damerne. Ogsaa denne Krusen var omsonst; man kastede det hele
Kram Fanden i Vold og beholdt det alene ved Krigsstanden, for
at karakterisere dens Tapperhed ved at gjøre den afskyelig."
Siden Fastings tid er skjægget atter begyndt at komme i
mode, hvad der altsaa skulde tyde paa en tilbagegang i kvindernes
magt og tillige i kultur.
„Ogsaa paa Konsterne," siger Fasting, „har det smukke Kjøns
Omgang soleklar Indflydelse. — Alene for Fruentimmer sættes
tusinde Hjerner og Hænder i Bevægelse i Europa, og den ene
Konst at behage avler hundrede andre. I Asien bekymrer man
sig hverken om det ene eller det andet; at overvinde en Medbejler
i Europa koster Flid, Konst og meget Overlæg og er endnu efter
mange Bestræbelser for det meste forgjæves. At overvinde en
Medbejler i Asien koster alene Penge. Man kjøber sin Brud højere
end sin Medbejler, og hun tilslaaes uden Betænkning den
Højstbydende. Denne Maade at elske ophæver al Konkurrenz i Vittighed
og Artighed, i gode Sæder og i Konster. Den forringer
Menneskets Natur, og forhindrer alle Fordele, som Kjærlighed tempereret
meel lang Omgang med Fruentimmer, tilbyder."
Fastings ærbødighed for kjærligheden og agtelse for kvinden
hindrer ikke, at han nu og da kan komme med en frisk spøg paa
det erotiske omraade. Imidlertid er hans grundsyn paa disse
forhold saa alvorligt, at jeg allerede af den grund skulde være
util-bøielig til at tillægge ham de „Forsøg til originale danske
Fortællinger efter hr. Fontaines Maade", som Lyder Sagen har anført
som hans. Nævnte bog, der udkom anonymt 1772, blir af Rahbek,
Nyerup og N. M. Petersen tillagt Stockfleth. Ganske vist ser
man af Fastings anmeldelser i syttiaarene, at han er vel hjemme
ogsaa i den lettere franske poesi, og der er intet, som tyder paa,
at han føler sig stødt af dens frie spas. Men desuagtet finder jeg
tonen i disse fortællinger saa lidet harmonerende med Fastings
øvrige produktion, at det i nogen grad maa siges at forringe sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>