Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
synligheden for, at Fasting er forfatteren.*) Og jeg skulde ialtfald
anta, at Rahbek og Nyerup her var de rette autoriteter.**)
— 1772 bearbeider Fasting endvidere Saurins „Les moeurs
du temps" (oversat: „Modens Sæder"), som opførtes paa den danske
skueplads. En anden oversættelse, der efter Nyerups udtryk kunde
antages for at være et originalarbeide af Fasting, blev ligeledes
opført 1774. Det var De Sivrys „Aglae". Den mest kjendte af
Fastings Oversættelser er Wielands „Musarion". Den blev særdeles
vel modtat af datidens kritik. Baden, som altid er nyktern i
sine udtryk, siger i „Kritisk Journal" 1776: „Dette Digt, et af de
nydeligste, som Muserne indgav Gratiernes Digter, Wieland,
fortjente en heldig Oversætter, og har fundet den i Hr. Fasting. Det
Hele er saa vel fattet, og Tonen i de enkelte Dele saa rigtig truffet,
at Ingen, som kjender Wielands Muse, vil miskjende den her."
Rahbek betegner oversættelsen som „mesterlig". Han „vidste ikke,
hvad han helst vilde skrevet, den eller den herlige Original selv."
-—- I sine „Provincialblade" vedblev Fasting at oversætte baade
fra tysk og fransk.
— Fastings kritiske virksomhed falder væsentlig i syttiaarene.
1773 skriver han anmeldelser i „Kritisk Journal"***) sammen med
Abrahamson. 1774 overtar J. Baden atter redaktionen. 1775 starter
Fasting selv „Kritisk Tilskuer". De 15 første numere redigerte han
alene. Senere leverte han spredte recensioner.†) 1777 vender Fasting
tilbage til Bergen, hvor han det følgende aar begynder sine
„Provincialblade". Her finder man ingen boganmeldelser, men han
beskjæftiger sig oftere med litterære personligheder.
Som kritiker har Fasting adskillig tilfælles med den
fremragende svenske digter og kritiker Kellgren, der var født og døde
omtrent samtidig. Begge er skarpsindige, overlegne hoder, begge
er udpræget franske i sin aandsdannelse; i den lette spidse ironi
*) Imidlertid skal jeg indrømme, at jeg heller ikke hos Stockfleth har
fundet synderligt, der skulde udpege ham som bogens autor.
**) Professor Dietrichson gaar i sin litteraturhistorie ud fra, at der
foreligger to bøger af nogenlunde samme navn og aarstal, en af S. og en af F.
Ingen af de anførte titler er helt rigtige. Men der er kun én bog, hvilket
ogsaa sees deraf, at Sagen og Rahbek nævner stykker, som hver især forefindes
i det eksemplar, der nu besiddes af universitetsbiblioteket. — Henr. Jæger
svæver i samme vildfarelse som prof. D., medmindre da den dobbelte anførsel
hos ham skulde hidrøre fra, at han har fulgt én kilde (Sagen), og de forfattere,
der fuldførte hans arbeide, en anden (f. eks. N. M. Petersen).
***) Under merke — Y—Y. eller — W—W.
†) Under merke (*).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
