Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
tør Kellgren maaske være Fastings mester, ligesom hans herredømme
over formen er endnu mere fuldkomment. Hans stil er af en
gjennemsigtig finhed, en skinnende eleganse. Til gjengi æld er
Fasting undertiden mere alsidig fordomsfri, han hefter sig ikke saa
meget ved det ydre som Kellgren; der er kanske flere strenge i
hans temperament, han er som menneske lige betydelig som sin
svenske aandsfælle, der som kunstner var større.
De har som kritikere en lignende kulturel mission. Og var
deres ydre stilling end vidt forskjellig, sad Fasting sine fleste aar
i en norsk provinsby, hvor klipfisk og ikke litteratur var dagens
emne, mens Kellgren, Grustav den 3djes ven, angav tonen i det
litterære Sverige, saa tør Fasting efter ringe leilighed ha røgtet
sit kald ligesaa godt som hans samtidige.
Begge havde de clet maal at udrydde de rige levninger af
barbariske synsmaader, af raahed, overtro og fordomme, som cleres
lande endnu havde at drages med. Under den voksende litterære
produktion skjød ogsaa det litterære ukrudt frodig vekst. Hvad
disse halvdannede forfattere, ofte af prestelig stand, kunde byde af
middelalderlige rariteter, er ligefrem utroligt. Deres bøger kjendes
nu væsentlig gjennem anmeldelser af mænd som Kellgren og Fasting.
Bare af disse anmeldelser kunde eier uddrages en rig skat af
litterære kuriosa.
Det skal siges til Kellgrens og Fastings ros, at de tog fat paa
ukrudtet meel al ønskelig energi. Thorild bebreider Kellgren, at
han slaar ihjel forfattere, hvis enfoldighed gjør dem saa uskyldige,
at de gjerne kunde beholdt livet. Han finder, det ikke er mands
gjerning at afstraffe taabelige gamlinger, eier fornøier sig meel at
sammenskrive nogle bøger, som kanske tilogmed kan glæde en og
anden af deres lige.
Det var imidlertid ikke saa overflødigt, som Thorild antog. I
disse grushobe og møddinger af menneskelig viden groede den
gamle overtro og den gamle raahed videre, og publikum var
ingenlunde altid skikket til selv at foreta lugningen. Det var mands
gjerning at paavise disse verkers rette stilling til litteraturen.
Man kan gjøre sig et indtryk af de litterære misveksters
beskaffenhed ved at læse Fastings recensioner af etpar elanske
kirkehistorier. Hvad d’hrr. Thorning og Lillelund forstaar ved
„kirkehistorie", er noget yderst merkværdigt:
Alt hvad disse sjælehyrder i Toftlund og Aarslev nogengang
har hørt eller læst sig til af besynderlige anekdoter om paver og
munke, helgenmirakler og klosteruvæsen, hekse og djævelskab af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
