Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236.
sine forældre, kommer der altid varme og naturlighed i ordene. Til
moren har han dediceret et af sine tidligste digte1). Hun var en
sød og elskværdig dame og en udmerket flink husmor, som forstod
at faa pengene til at strække, saa familjen kunde slippe igjennem med
de stakkels skillinger og bevare sin værdighed i det ydre, skjønt det
mangen gang saa mørkt nok ud. Coppée nærede for hende den
inderligste hengivenhed, og i mere end én af sine husmøclreskildringer
har han indlagt træk af hendes karakter og færd.
Særlig litterære og kunstneriske anlæg synes hun ikke at ha
havt. Faren derimod var meget belæst og interesseret for litteratur,
navnlig den dramatiske, og to af søstrene besad talent som malerinder.
Den tredje og ældste ofrede sig for husets gjerning. Hun har efter
forældrenes død stadig boet sammen med sin broder, der fremdeles
er ugift.
Coppée havde som barn været sygelig, og det haarde
forsørgel-sesarbeide, han paatog sig, forøgede hans medfødte nervøsitet. • Stei’k
af helbred blev han aldrig; der er ved ham noget svagt og tendert,
men han er tillige seig og har lykkelig overstaaet flere
sygdomsat-taker. Tyve aar gammel overtog han sin fars stilling i
forsvars-departementet og maatte for fremtiden optræde som familjens hoved.
Sammen med den forlod han nu sit kjære latinske kvarter, hvor han
var født og opdraget, og flyttede til den anden ende af byen. Der,
paa Montmartre, tilbragte han nogle besværlige og triste aar under
knugende pligtstræv og i fortrykte kaar, omstændigheder, som kunde
synes lidet gunstige for hans digteriske udvikling. Men man ser jo
saa ofte, at modgang og penible livsforhold, saa langtfra at knække
en poet med virkelig begavelse, tvertimod giver ham større
modstandskraft. Og livets vanskeligheder har øvet en i flere henseender heldig
indflydelse paa Coppées digteriske syn og fremstillingsmaade; vi
forstaar, at én, der havde gjennemgaaet saa meget, seet virkeligheden paa
saa nært hold og saa hyppig smagt dens bitterhed, at en saadan
trods alle idealistiske tendenser blev realist i saa høi grad.
Han er nemlig romantiker og realist paa én gang. Han
begynder som en efterligner af den romantiske maner. Allerede i
sekstenaarsalderen skrev han vers og fortsatte med det stadig siden; han
prøvede sig ogsaa i fortællinger og teaterstykker. Det var nu
temme-melig ungdommelige sager; noget af det fik han optaget i et obskurt
tidsskrift le Causeur, og det hele erklærede han senere selv for aldeles
værdiløst. Man mener dog, at ogsaa disse hans første forsøg vidner- om
Une Sawte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
