Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243.
JTormen udmerker sig som sedvanlig ved sin vuggende musik og
harmoni1). Rimbrevet Lettre er særlig vellykket, roligt, halvt nøgternt,
uden at derfor følelsen gaar tabt, tvertimod. Han erklærer ligefrem,
at denne hans kjærlighed ikke er den abstrakt ideale, at han
ingenlunde anser hende for et ideal:
Comme moi, vons devez avoir pius d’un défaut;
Pourtcint c’est vous que j’aime, et c’est vons qu’il me faut.....
Le reve, chére enfant, oü mon esprit s’égare,
Gest d’avoir ä toujours chérir et proteger
Vous comme vous voila, vous sans y rien changer.
Je vous sais le coeur bon, vous n’etes point coquette;
Mais je ne voudrais pas que vous fussies: pcirfaite,
Et le chagrin qu\in jour vous me pourrez donner,
J’y tiens pour la douceur de vous le pardonner.
Je veux joindre, si j’ai le bonheur que f espere,
A Vardeur de Vcimant Vindulgence du pére
Et devenir pius doux quand vous me ferez mai.
Vi merker her under den tilkjæmpede ro og resignation en sterk og
hjertebaaren bevægelse, der griber og stemmer mildt vemodig; denne
ældre mand frygter hemmelig for, at hun, den unge, ikke skal holde
ud med ham, og lover derfor paa forhaand den største overbærenhed.
Det er meget smukt, især slutningsordene, som samler hele stemningen
i det rørende ønske:
Vous m’aimerez un pen, moi qui vous aime tant:
I det sidste af digtene faar vi vide, at han ikke længer tør haabe,
men alligevel vil han bevare sin kjærlighed:
Ne me plaignez pas, mes amis ....
Ma part est encor la meilleure,
Puisque mon amour m’est resté;
Ne me plaignez pas si j’en pieure!
Ogsaa i flere af de følgende samlinger streifer han mindet om
den norske pige, som han aldrig helt glemte. Dog lukkede saaret
x) Undertiden benytter han apparatet fra de gamle folkeviser, rondoer,
virelaier og romancer, med vekslende omkvæd, f. eks. saaledes at hver anden
strofe ender med en af sammenligningerne comme un oiseciu — comme une fleur.
— Et andet sted anvender han ekoet, som svarer; derved opnaaes de bekvemme
rim norn — non, linceul — seiil, rumeurs — meurs. Det blir nu næsten en
leg og er ikke svært heldigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
