Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244.
sig lidt efter lidt, og som ganske kureret fremtræder lian i
digtcyklusen Arriére-Sctison (1887). I den fremstiller han sit forhold til
en ny veninde, en fra Paris, une fille du peuple. Det er her delvis
det samme, om den graanende mand og den meget yngre pige; i hendes
følelser for ham blander sig desuden en vis forfængelighed over at
finde sig foretrukken af en poet. Denne samling staar æstetisk meget
høit og har indbragt ham stor ros1). Han er nu mere moden og rolig;
udtrykkene falder enkle og jevne, med dæmpet bevægelse, i de skjønt
modulerede vers. Følelsen er ikke saa umiddelbar, intens og
spiritua-liseret som i VExilée; der flyder ogsaa endel sanselighed med ind.
Men det hele virker smukt og mildt. Hun har tilstaaet for ham, at
hun har havt flere forbindelser før, og han skjænker sin tilgivelse, just
fordi hun tilstaar. Han siger flere gange, at hun skal være hans
sidste elskede; han vilikke bryde sig om, atfolk finder det besynderligt af ham
saa sent at indlade sig paa sligt, ti han tørster efter tendresse. Og det har
vi ikke vanskeligt for at tro. Coppée er som andre skeptikere en snil
mand meel et kjærligt hjerte. Det ønske, han i slutningsdigtet udtaler
om, at et kvad fra Arriére-Sctison maa overleve ham, vil sikkert blive
opfyldt; i fremtidens antologier faar vel netop dette digt sin faste
plads, sammen meel mange til.
Coppées venlige goclhed har givet sig et særegent udslag i den
velvilje, han gjennem sin produktion stadig viser ligeoverfor de midlere
og lavere klasser; de smaa, upaaagtede og fortrykte i samfundet
omfatter han med den største interesse og hengivenhed. Han ynder at
skildre de beskedne tilværelser, smaaborgeres, arbeideres, bønders kaar,
følelser og stemninger, de skjultes og ensommes liv. Det første eksempel
herpaa er stillebensbilledet les Äieules, en bondeidyl2). Dernæst
kommer de folkelige sujetter i Poémes modernes (1867—69,) saaledes le
Bane (en barnepige og en soldat samtaler med hinanden paa en bænk
i en offentlig have3); liclt plat og trivielt, lidt sentimentalt og
klynkende, men ikke uden en vis idyllisk skjønhed), Enfants trouvées
(hittebørnenes tog gjennem Paris; smukke enkeltheder), VAttente (en
sømands trolovede, der i mange aar forgjæves har ventet paa sin
fæstemands tilbagekomst; dust, mildt, dæmpet sørgmodigt, meel en
vellykket impressionistisk slutningsstrofe: „Naar aftenen lægger sin
hemmelighed over havet, da lukker hun øinene og drømmer om matro-
3) Saaledes af A. France, la Vie litteraire, I, 163.
e) I den med h JReliquaire nær sammenhængende digtgruppe Poemes
divers.
3) Digteren selv staar afsides og betragter og belurer dem. Havde han
ikke kunnet finde en mere velvalgt ramme for sit digt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
