Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. E. Løseth: François Coppée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245.
serne i clet fjerne; hun hører deres sang, naar cle glade nænner sig
clet kjære land, og i den nedgaaende sols straaler ser hun et skib at
guld" — det er da hans skib, der saaledes viser sig forklaret,
idealiseret for hende), le Déülé (en fattig ung enke gaar hjemover med sin
lille gut ved haanden, træt og neclbøiet. Pludselig, under
sommeraftenens skjønne himmel, hører de en stolt og sterk musik; det er en
.afdeling kavaleri, som kommer. Barnet, som aldrig har seet noget saa
herligt, blir staaende helt betaget, og nu følger en raskt henkastet
beskrivelse af cle defilerende eskadroner meel blinkende hjelme og
sabler, skummende heste i velordnede rækker, officerer i pragtfulde
uniformer, altsammen fremhævet af clen synkende sols røde glans. Den
lille kan ikke rive sig løs; han stirrer og lytter, endnu længe efterat
de er dragne forbi. Her har digteren gjengivet træk fra sin egen
barndom, derfor er det bleven saa livfuldt og anskueligt; kun skulde
han ikke have svækket indtrykket ved den
sentimentalt-snusfor-nuftige finale: moderen blir bange for, at gutten skal faa lyst paa
krigerhaanelverket, og trækker skyndsomst af med ham).
De folkelige emner repræsenteres desuden af en dem alene viet
digtgruppe, les Humbles (1872). Man har gjort opmerksom paa, at i
behandlingen af denslags stoffer træder Coppées originalitet klarest i
dagen. Han har her skabt en genre i poesien, en genre som
rigtignok var bleven forberedt af Scdnte-Beuvemen dennes pinlig
elabo-rerede sprog og kolde analyserende tone danner en skarp modsætning
til det dust lyriske, det halvt milde og halvt triste hos Coppée med
hans eiendommelige graa charme. Det var noget nyt, naar Coppée
paa sin maade i bunden stil fremstillede disse simple og undertiden
trivielle ting. Han har i poesien indført det hverdagsliges realisme,
som han gjengiver med streng naturtroskab. Forsaavidt staar han
paa den parnassiske skoles fælles grund; dens program var nøiagtighed,
ikke blot i formen, men ogsaa i indholdet, i fremstillingen af livets
konkrete faktorer; ti kravet paa eksakthed laa dengang i luften og
beherskede tidens videnskab og filosofi: positivisternes og Taines aand
svævede over verden. Eksakthed tilstræbte L. de Lisle og efter ham
Heredia i sine grandiose billeder fra fjerne lande og aarhundreder.
Disse to indlod sig ikke paa det hverdagslige, der var dem en gru.
Men den side af realismen valgte altsaa netop Coppée. Og man faar
■sige, at han har skilt sig ganske godt derved. Først og fremst i det
formelle. Sproget holder middelveien mellem den poetiske diktion og
dagligtalens jevnhed, og versene med sine skjønne rige rim flyder let,
T) Joseph Delorme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
