Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257.
sig for naturalistisk og er dog halvt moralsk. Sues tænkning og
evangelium er fra begyndelsen af tilspidset mod et eneste punkt: lettere
skilsmisse. Ved anden eller tredje hindring falder hun allerede om
og gjenfinder siden intet mod, ingen friskhed, ingen sikkerhed.
Tilslut sniger hun sig som en synderinde, skjælvende for følgerne af sine
gjerninger, ikke som en tragisk karakter, men kun som en „bundt af
nerver". Ligeledes er hendes kamerat Jucle altfor meget trykket ned
til en misdæder. En mand af hans energi og stræbsomhed kan vel
fatte en frihedsidé saavidt, at han ikke ved enhver prøvelse behøver
at synke ned i søl og sanselighed. Paa den anden side er filisteren
Phillotson, som dog maa være en pedantisk skolemester og en
konventionel egoist, dersom Sue, hans utro hustru, alligevel skal have vor
sympati, hævet til en meget brav mand, som om Hardy ikke rigtig
havde mod til at stille repræsentanten for clen udvortes retskaffenhed
i den kunstnerisk nødvendige skygge. Shakespeare gjorde clet
anderledes ; han lader Paris ganske hensynsløst tale til Julia om
morgendagens formæling, skjønt hun tydelig afviser ham. Men Phillotson er
hensynsfuldheden selv mocl Sue, og dog skal hun ligeoverfor ham,
som hun af eget valg har taget til egtemand, faa en saadan
modbydelighed, at hun løber fra ham. Hardy har altsaa endnu mange
moralske skylapper at fjerne, før han er den naturalist, som han selv
ønsker at være. Men det er vistnok et spørgsmaal, om han isaafald
vilde blive saa anerkjendt af massen af de engelske læsere, som nu,
da han endnu kraftig straffer synderne og belønner den retfærdige
med en hengiven hustru.
— En naturalistisk roman med virkelig udelukkelse af moralen
og dog saaledes beskaffen, at engelsk følelse uforstyrret kan glæde sig
over den, er det lykkedes Rudyard Kipling at skabe.
Ved første blik gives der neppe noget mere fantastisk end hans
Djungle-Booik. Mowgli kommer som baby blandt ulve, vokser op blandt
dem, blir undervist af en bjørn, elsket af en panter, røvet af aber,
befriet ved hjælp af en kjæmpeslange, og i al denne tid forfulgt af en
tiger, som han tilslut beseirer ved hjælp af en bøffelhjord. Hvad er
Grimms eventyr i sammenligning hermed!
Alligevel læser man historien til ende, smilende over sig selv; ti
en litterær troldmand fortæller historien, ubekymret om al tradition, han
tænker kun paa sine skikkelsers indre følgerigtighed og skaber dervecl
en ny, visionær verden med virkelighedens fulde illusion. Disse
indiske urskove har sine egne livsbetingelser, sit eget samfund, sine
egne love. Mellem landsbyernes husrækker og bøflernes beiter
udstrækker de sig milevis; om dagen hviler solbranden søvndyssende over
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
