Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
eneste anbefaling, ja uden tilstrækkeligt kjendskab til det franske
sprog, indskibede Wagner sig paa et skib, der gik til London.
Tre gange overfaldtes de reisende af stormbyger, saa de maatte
søge ind under den norske kyst. Wagner selv skriver:
„gjennem-farten gjennem de norske skjær gjorde et vidunderligt indtryk paa
min fantasi. Sagnet om „den flyvende hollænder", saaledes som
jeg fik høre det af matrosernes mund, antog i mit indre en bestemt,
eiendommelig farve, som blot en selvoplevet sjøfart kunde give det."
Ved et merkværdigt tilfælde gjorde Wagner allerede i Boulogne
sur mer Meyerbeers bekjendtskab og fik gode anbefalinger til
musikere og direktører i Paris. Som bekjendt blev Wagner senere
Meyerbeers skarpeste modstander paa kunstens gebet, hvad mange
i høi grad har bebreidet ham, da Meyerbeer uden tvil har gjort
adskilligt for ham i nødens stund. Men denne kritik forekommer
mig lidet berettiget. Hvor det gjælder ophøiede kunstneriske idéer,
kan og bør virkelig ikke personlige forhold komme i betragtning.
Wagner havde allerede fuldendt to akter af sin for Paris bestemte
„Rienzi", men indsaa snart, at han intet kunde udrette ved den
store opera, hverken med dette verk eller den anden i Meudon
komponerede „flyvende hollænder".’ Det eneste han opnaaede, var,
at direktøren kjøbte tekstskitsen til „Hollænderen" og lod en
talentløs musiker sætte digtningen i musik. — Wagner sendte da sine
ver-ker til Tyskland og fik ved Meyerbeers hjælp „Rienzi" antaget i
Dresden og „Hollænderen" i Berlin. Paris havde altsaa indirekte nyttet
ham. Men naar man betænker, at Wagners liv under
pariseropholdet havde været en uafbrudt kamp mod den haarde nød,,
saa han endog maatte skrive dansemusik og gjøre arrangements
for cornet ä pistons, kan ingen undre sig over den bitterhed,
hvormed han senere mindedes denne tid. Storbyens rastløse egoistiske
liv var hans dybtfølende gemyt i høieste grad imod, og han havde,
afhærdet ved sit livs gribende tragik, ganske brudt med den frivole
kosmopolitiske retning, som han endnu i Rienzi hyldede. — „Den
flyvende hollænder" er egentlig Wagners første revolutionære verk,
da de merkelige ting, som findes i „die Feen", blot indeholdes i
rudimentære former og var den geniale tyveaaring selv neppe
bevidste. — »Jeg betraadte en ny vei, stod som revolutionær op
mod nutidens kunstneriske offentlighed, med hvis tilstande jeg
hidtil havde forsøgt at forlige mig, da jeg drog til Paris, dette
kunstvæsens glimrende hovedstad."
Den unge kunstner blev greben af en uimodstaaelig hjemve.
„Denne patriotisme var fri for enhver politisk farve. Allerede den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
