Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
gang var ieg dog saa oplyst, at det politiske Tyskland, i
sammenligning med clet politiske Frankrig, ikke besad den mindste
tiltrækningskraft for mig. Det var følelsen af hjemløshed i Paris, der
vakte min længsel efter det tyske hjem. Denne længsel drog mig
ikke mod det gammelkjendte, som jeg kunde ønske at gjenvinde,
men mod noget nyt og ukjendt, som jeg først maatte naa, og
hvorom jeg blot vidste, at jeg sikkerlig ikke kunde finde det i
Paris. Det var min flyvende hollænders længsel efter kvinden,
ikke efter Odysseus kvinde, men efter den forløsende kvinde, hvis
træk ikke traadte mig imøde i en bestemt skikkelse, men blot
foresvævede mig som clet kvindelige element i sin almindelighed. Og
dette element vandt her sit udtryk i hjemmet cl. v. s., jeg
læng-tedes efter at favnes af noget inderlig fortroligt, som jeg endnu
ikke kjendte; men netop derfor længselsfuld higede efter.–-
Trangen mod dette hjem drev mig tidligere til Paris, og som jeg
der blev skuffet, skulde jeg ogsaa nu blive det i Tyskland. Min
hollænder havde endnu ikke opdaget den nye verden. Hans
kvinde kunde blot gjenløse ham ved begges undergang." — —
29 aar gammel forlod Wagner Paris. „For første gang saa
jeg Rhinen — med klare taarer i øinene svor jeg ensomme
kunstner mit tyske fædreland evig troskab." Paa denne tid kom
Wagner til at læse folkesagnet om Tannhäuser. Han havde
rigtignok kjendt dette i Tiecks „mystisk kokette, katolsk frivole"
digtning, men forstod først nu, da han forefandt det i primitiv form,
hvor skjønt dette sagn er. -— Ogsaa forbindelsen mellem
Tannhäuser og „sangerkrigen paa Wartburg" virkede befrugtende paa
Wagners fantasi. „Nu faldt mig ind at efterspore denne
sanger-krig, som meel sin hele omgivelse forekom mig saa uendelig hjemlig,
i sin oprindeligste, egteste form. Dette bragte mig til at studere
det middelhøityske cligt „sangerkrigen". Dette cligt staar
umiddelbart i forbindelse med en større episk digtning „Lohengrin".
Ogsaa denne studerede jeg og hermed aabnede sig med et slag
en ny verden af digterisk stof for mig, hvorom jeg før ingen anelse
havde."
Paa reisen til Dresden kom Wagner forbi Wartburg, og synet
af denne herlige borg virkede — „usigelig hjemlig og opmuntrende"
paa den unge kunstner, eier først syv aar senere skulde gjense
dette sted, da han som fredløs flygtning maatte forlade Tyskland.
Straks efter ankomsten til Dresden gjorde Wagner en reise i de
bøhmiske bjerge og skrev digtningen til „Tannhäuser", før prøverne
til „Rienzi" var komne i gang. Samtidig beskjæftigede Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
