Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
vilje*), Tannhäuser vakte, kun forklares af cle store fordringer, som
Wagner her stillede til sine sangere paa den ene, til publikums
tænkekraft paa den anden side. Vistnok var allerede dette tilfældet
i „Den flyvende hollænder", der desuden ogsaa i formen ofte er
mere revolutionær end „Tannhäuser"; men dette kortere verk blev
opført i al stilhed, uden at nogen vidste synderlig om Wagners
reformatoriske tendentser, da han endnu ikke var optraadt som
polemisk-æstetisk forfatter. I al fald var hans hidtidige skrifter
lidet bekjendte. Men „Hollænderen", der liden forstaaelse fandt,
bragte dog allerede kritikerne til at studse, og de betragtede efter
clétte verks opførelse, meel mistro en kunstner, eier vovede at byde
folk „en dramatiseret ballade" istedetfor clen gode gamle opera.
Den ringe forstaaelse Hollænderen fanclt, havde bidraget til at gjøre
Wagner bitter ligeoverfor „den store masse". For fremtiden vilde
han blot skrive for „sine venner", for dem, der forstod ham.
Aabenmundet og ærlig indtil hensynsløshed, som Wagner var, trods
tilsyneladende skepsis godtroende og naiv, udtalte han sine radikale
meninger overalt. Til sine kunstnere stillede han fordringer,
som ingen før ham. Disse fordringer, eier forekommer os
fuldstændig berettigede og beroede paa* clen store kunstners geniale
skarpblik, forfærdede den gang alle, ja vilde sandelig ogsaa
den dag i dag, trods tilsyneladende fremskridt, vække forargelse
i de fleste teaterkredse. — En forfærdelig sladder sneg sig om
blandt kulisserne. Og selv en stor kunstnerinde som
Schroeder-Devri ent, der af Wagner altid omtales med begeistring og næsten
religiøs ærefrygt, selv denne fremragende kvinde stillede sig
fiendtlig ligeoverfor den unge komponist. Den bekjendte kritiker
Ludvig Hartmann, eier i disse dage har udgivet en interessant
brochure om Tannhäuser, skriver herom følgende:
„Selv en saa stor kunstnerinde som Schroeder-Devrient var
ikke blot rasende over, at Wagner vilde lade hende optræde i et
kostume „som egentlig intet kostume var", men hun skrev før
opførelsen til Hofrath Teichmann i Berlin:
„Nu staar vi foran store begivenheder — frygt ikke for
politisk snak, talen er blot om musik — „Tannhäuser" skal gives og,
som jeg hører, er allerede alle pladse i det rum solgte, hvori
fortidens og fremtidens partier skal samle sig i den store kamp, i
hvilken om muligt Glucks, Mozarts etc. aske skal blaases i alle
„fire vindretninger, hvad eier dog vil falde vanskeligt, trocis alle
fremtidsmusikens basuner og trompeter." —’—–-— —
*) Hvor ikke denne var begrundet i kunstnerkoteriernes misundelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
