Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Gerhard Gran: Litteratur
- August Strindberg: Inferno
- Erik Skram: Agnes Vittrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
man sænkes dybere og dybere ned i rædselsgruben, og man betages
af en angstfuld medfølelse, som øges end mere ved tanken paa, at det
er en af vor tids største genier, som her fortæller sin passionskistorie.
Med en intetsteds svigtende sjælsspænding har han lyttet til alle de
uhyggelige røster i sit indre, og han har noteret sine iagttagelser i
lysende ord, som med sikkerhed fører os ind i disse sjælens irgange,
der sandelig interesserer langt udenfor specialisternes snevre kreds.
*
I de sidste svenske aviser læser jeg, at Strindberg virkelig er
optaget som munk i en fransk stiftelse. Maatte klostrets fred skaffe
hans forpinte sjæl ro og hvile.
* *
*
Erik Skram: Agnes Vittrup. Illustreret af Hans Nic. Hansen. Schubothe.
Kjøbenhavn.
At komme fra Inferno til Agnes Vittrup er at stige op af en
underjordisk grube og puste ud i det fulde dagslys under høi himmel
og i fuld sommer. De onde drømme svinder, og virkeligheden og
menneskeligheden gyder sin velsignede harmoni over de opskræmte
nerver. —
Ja, menneskelig og virkelig er hun, clenne Agnes, sund og frisk,
som hun kommer os imøde, rank og sikker; saa sterk og klog, saa
god og saa velsignet fri for den lyst til at pine mænd, som paa det
sidste næsten synes at skulle fastslaaes som et kjønsmerke for alt det,
som kvinde heder.
Et racemenneske, som stoler paa sine instinkter og lever sin
personlighed helt ud i aristokratisk selvtillid. Hendes fader, herre til
Bustorp herregaard, tager ingen hensyn til, hvad andre maatte mene
om ham, og i hans hus hersker en tone, som ofte er naboerne en
forargelse; men en dyb og kjærlig sjæl eier den gamle trods de faa
ord og det steile væsen.
Sin datter lader han vokse op i frihed og hemmer ikke hendes
sterke natur ved forbud. Hun gjør, hvad hun vil, kommer og gaar,
naar hun vil, uden at spørge nogen; hun vænner sig saaledes tidlig
til at gaa sine egne veie, som ofte ikke er det samme som landeveien.
— Hun er af naturen rolig og glad, ærlig og grei, men dyb og stærk i
sine følelser, modig og hensynsløs i sin tro paa dem.
Urørt af konvenientielle hensyn skjeler hun ikke efter
menneskenes dom, frit faar hendes væsen udfolde sig i hele sin fylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0496.html
