Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Kunstværdier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Jeg har den personlige opfatning, at hele kunsthistorien og al
logik peger paa det nationale, som et absolut og bevisligt
fælles-merke for den monumentale kunst.
Vor tid taler om det nationale i kunst, men definerer det efter
min mening næsten altid galt.
Følger vi kunstens historie tilbage (og gjennem de store
udgravninger ser vi tydeligere og længere end før), og vi saa
begynder med oldtiden, hvor vi endnu ingen personligheder kjender, da
fortæller templerne og jordfundene om folkeslag, som følger paa
folkeslag. De hæver sig, kulminerer og synker, og alle løfter de
sin kunst som den blomst, de rækker efterverdenen (ofte den eneste),
og saa underligt er det, at ligesom historien gjennem kunsten læser
sig til nationernes slegtskab og paavirkninger tidsfølgen og graden
af deres kultur, saaledes falder her eiendommeligheden i deres
kunst (den styrke ethvert folk har til at være noget særeget for
sig) sammen med kunstens fortrinlighed og den levedygtighed, den
har havt. Vi ser saameget klarere her, fordi menneskene dengang
brugte kunsten som afløb for deres vegtigste tanker, og fordi selve
materialet lærte dem at holde sig til hovedsagen og at udtale sig
i koncise former.
En nation er bygget af et folks fælles vilkaar, fra landets
naturlige beskaffenhed til styrelse og religiøse begreber; og hvad vi
kalder nationalitet er det særpræg, som slige fælles vilkaar skaber,
saaledes at det .ene folk skiller sig fra det andet i tankegang og
idéverden. Det var ikke blot i oldtiden, at nationer udviskedes og
nye dannede sig. Dette sker den dag idag, og nu som da og til
alle mellemliggende tider er det saa, at den eiendommeligste og
sterkeste kunst er kommen som et udtryk for nationens særegne
syn paa tingene, i modsætning til andre nationers tankegange. Vi
forbinder paa det kunstneriske omraade visse begreber med assyrisk,
ægyptisk, græsk, italiensk, fransk o. s. v., begreber som gjælder for
alle tider, gjennem forfald og gjerne efter nationens død. Og det
gjør vi, fordi intet folk kan gjøre fordring paa at kaldes en nation,
med mindre clet har vist en speciel intellektuel vilje og en
særmening paa det aandelige gebet. Dette er nationens regalier,
tegnene paa dens værdighed.
Mange har vist læst og hørt, at „kunsten har verden til
fædreland" ligesom for at udtrykke dens ubundne frihed. Kunstneren
farter jo over det hele, han sværmer for dette og paavirkes af hint.
Det hænder jo, at han blir i udlandet, og kommer han hjem, saa
skal det da vel være for at udvide folks horizont og glæde dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
