Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Kunstværdier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
ved i sin kunst at tale om alt det skjønne, som findes derude.
Det kan hænde, at flere kjender denne betragtningsmaade. Det
høres saa snævert ud at komme med det nationale ligeoverfor det
at være verdensborger, som ikke alene teoretisk, men ogsaa i
praksis gaar i fuld kurs; ti der gives en mængde feteret kunst,
som baade er herfra og derfra, men helst fra kunstnerens sidste
indtryk. Paa udstillingerne ser vi ofte i et lands afdeling billeder,
som ligesaa godt eller bedre vilde have passet ind i et andet lands;
og der findes baade teknisk jargon og et kunstens volapük ligesom
til at dokumentere, at kunstneren er et virkeligt kulturmenneske,
som følger med i udviklingen og har havt reelt udbytte af sine
studier
Efter hvad jeg kan forstaa har et lignende ræsonnement været
anvendt til alle tider. Rembrandt kom (for at tage et eksempel)
frem i en tid, da nederlænderne mente, at al kunst burde være paa
italiensk. Naturligvis fordi det store og skjønne var i Italien paa den
tid. Og derfor arbeidede ogsaa de nederlandske malere saa haardt paa
at blive italienere — og saa forgjæves, at de selv med samt deres
arbeider, alle er mortificerede af historien. Men i levende live
blev de paaskjønnede, fordi de var upersonlige og smagte af den
store kultur.
Naar der nu staar en slig respekt af den hollandske kunst,
var det de egte hollændere som udrettede det. Al den
paavirkning, som kom ind til forskjellige tider, den var bare
uvedkommende, og skjønt vi jo kjender den godt nok, taler ingen om den
nu uden fagmænd, og da blot som eksempler paa vildfarelser og
forsinkelse paa veien mod den store hollandske kunst, som lyser over
hele verden, fordi den var hollændernes egen.
Og tænker vi ellers paa den store kunst, saa tænker vi paa
Italien, da dets inderligste følelser kom frem gjennem mænd som
Botticelli, Rafael, Leonardo og alle de andre, som talte bedst med
den italienske tunge. Ntirnbergs blomstring staar for os, og
hvorledes tyskerne fandt udtryk for sit naturel som germaner kontra
den romanske kultur. Saa i alle land, som har eiet kunstnerisk
~iv, ligetil et sligt eksempel som det lille Delpht, der er en pryd
for sit land og ingenlunde ringere end Sevres og Meissen, fordi
om materialet er det simple ler og ornamentiken uden pretensioner;
ti man ser paa hjertelaget i kunst. Ikke paa, at man følger
andre og traditionsrigere lande, men at man eier sine egne tanker.
Er disse egte og eiendommelige, saa findes der intet fornemmere;
tilhører de andre, er de overflødige og nævnes ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
