Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Kunstværdier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Til alle tider har kunsten bygget paa det foregaaende og dertil
draget næring af sin samtid, og vi kan trøstig sige, at ingen skaber
noget absolut selvstændigt. Ligesaa har menneskene qua menneskehed
sluttet sig om de store elementære synsmaader, som vi kalder
stilarter; men nationerne har enten bøiet disse ind under sin
idéverden, eller de er ikke blevet kunst for dem. Da bønderne
herhjemme tog rococcoen og formede af den sin rosemaling, blev dette
kunst, fordi de brugte sin egen dekorative vilje og opnaaede sin særegne
hensigt; men det blir ikke kunst, om f. eks. en gotisk kirke
bygges paa tysk i Norge. Selv om den er aldrig saa udmerket,
er den med samt proportioner og hele habitus os noget paatvunget.
En art civilisation er læren om at finde sig i og at faa smag
for det importerede, selv naar det ingen hensyn tager hverken til
vore livsforholde eller vore begreber, men det er ved at miste
sansen for kunstens mening, at vi naar did.
Ikke heller er det noget fortjenstfuldt eller sjeldent at omfatte
fremmed kultur og kunst med stor begeistring. Man behøver blot
at beskjæftige sig med disse ting for at blive betaget af alt det
store og skjønne, som møder en. Men derfra at dømme sig til,
at kunsten er ’ international i sit væsen, er en forkjert slutning;
ti en kunstners nationale syn øver tiltrækning og har] værd for os,
hvor vi ser kunst, og enten den er fra et fremmed land eller| fra
vort eget. Jeg ved ikke, hvordan det er gaaet andre, men
personlig har jeg paa dette punkt truffet megen forvirring. Jeg mindes
en, som var meget henrykt i japansk kunst og deraf drog den
slutning, at ,,det var det samme med det nationale i kunst, naar
den bare var vakker." For det første gjøres jo her „vakker" til
et absolut begreb, og dernæst nævnes i modsætning til national
kunst den japanske, der vel netop er den nationaleste kraft, som
er tilflydt kunsten i senere tid.
A.t føie sig i aandeligt slegtskab med f. eks. japansk kunst er
sikkert muligt, at sætte stor pris paa den for dens dygtigheds skyld
er rimeligt nok. Ligesaa er det bare klogt at lære af den (og det
har da snart sagt hele verden gjort), men det er forsøgene paa at
flytte det fremmede udenvidere over, som altid falder uheldigt ud.
Vi kan godt elske plataner og palmer og skovene i fremmede lande,
men det er fordi trærne sidder inde med landskabets gemyt,
at vi holder af dem, og landenes karakter lader sig ikke heller
forrykke.
Det er efter min mening en stor feil, at forstaaelsen af det
nationale i kunst saa ofte lægges i ydre ting. Jeg mindes godt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
