Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Minder fra Thessalien og Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
kilometer lang gjennemgang, meel den liøire side bråt ned, den
venstre jevnt skraanende. Veien er saa elendig, at man knapt kan
bruge dette tekniske udtryk om den sti, vore heste havde at følge.
Oppe i passet ligger et saakaldet blokhus — af stenblokke — som
skal være fra romernes tid; saa bærer det atter langsomt
nedover i en dal, som man i Norge vilde kalde en sæterdal. Paa
alle styrtninger klatrede rædde, langørede gjeder med utrolig
færdighed op og ned ad høiderne. De vogtedes af halvvilde hunde.
Men hvorfra gjeder og faar fik sin føde. er ufatteligt; ikke et
græsstraa, ikke en busk kunde jeg se. I mørket nærmede vi os
Elassona. Nogle gjætergutter havde opdaget os og sprang ved
siden af, plystrende af alle livsens kræfter. Herved blev hundene
opmerksomme, og de halvvilde dyr vækkede ved sine bjef faar og
gjeder, som atter igjen fik liv i sine lam og kid, og under
øredøvende bræg af hundreder af beitende gjeder og faar holdt vi vort
indtog i den fattigste lille by, jeg har seet i det fattige Tyrkiet.
Folk kom springende med fakler for at lyse os til gjestgiveriet, en
brøstfældig bygning med ildsted midt paa gulvet og røghul i taget.
Vi plagedes høilig af kulden. Her ved Arbesbjergene gaar den
virkelige, den geografiske, etnografiske og politiske grænse mellem
Salambria og Sardosfloden. Nedenfor Elassona tales græsk og
bekjender man sig til kristendommen, nordenfor høres først
bulga-risk, saa serbisk, saa armenisk, kun ved grænsen hører man
endnu græsk.
Dog det blir for langt i detalj at beskrive reisen, dens
viderværdigheder og glæder. Jeg vil kun i korthed nævne, at dagen
efter reel vi bestandig opover gjennem en øde, fattig, men
storslagen egn til Livada, hvor vi befandt os 2500 fod over havet, lige
under Olympos top; vi sov en time i et vlachisk telt og frøs
gudsjammerlig. Varme ris, brændevin s. k. vahl og varm melk i
rigelige kvantiteter gjorde, at vi reddede livet; vi vovede dog
ikke helt at overgive os i søvnens arme, stod derfor op, inden det
dagedes og for at holde os varme red vi, opover og nedover
bjergene langs stranden af en strid elv, til Serfidsche eller Servia, som
fordum skal have været sædet for en bulgarisk konge. Vi kom
til byen sent om natten, hilsede af et umaadelig hundebjef. For
at’ slippe at fryse bekvemmede vi os her til at krybe ind i en
sovepose, fuld af utøi. Dagen efter tidlig om morgenen kom stadens
myndigheder i bevægelse; den franske ingeniør gik fri uden videre,
men for mig blev det en vanskelig stund. Passet var, som det pleier
være hos os, trykt paa svensk, russisk og tysk. Kun den svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
