Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandstur. II. Ankomsten til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
de mest hverdagslige begivenheder i et poetisk sprog. Da hun
engang skulde fortælle mig, at en forlægger i Amerika vilde udgive
i oversættelse en af hendes bøger, gjengav hun dette saaledes:
„Man fordrer mig hinsides havet." En anden gang, da hun var
saa sterkt optaget af et nyt arbeide, at hun lukkede sin dør for
fremmede, sagde hun: „Digtningens aand er kommet over mig —
og jeg kan ikke modstaa."
Som ung enke reiste hun til Paris, hvor hun ernærede sig ved
oversættelser og ved korrespondancer til norske aviser. Hun
oversatte blandt andet paa fransk professor Hansteens „En reise i
Sibirien". Og hendes korrespondancer til „Morgenbladet" var i en
aarrække et af dette blads trækplastre. Mangen hjemfødning
sugede i den tid sin aandelige næring af disse fru Colbans kvikke
pariserbreve, der baade ved sit stof — man var sammen med
prinser og diplomater og berømte kunstnere — og ved sin
eiendommelige form forstod at pirre læseren.
Fru Colban blev straks modtaget i Paris’ mest udsøgte selskab,
hun talte jo flydende fransk og havde et væsen som une grande
dame — og efter at hendes paa fransk skrevne „Lettres d.une
barbare" af den høitstaaende dame, som de var adresserede til, blev
offentliggjort i et pariserblad, aabnede sig for hende den ene
fornemme salon efter den anden. . . Hun havde paa en maade faaet
et navn.
Men hun omgikkes ikke udelukkende aristokratiet, hun kom
ogsaa i anseede kunstnerkredse, overalt medbringende sin gløgge
iagttagelsesevne og samlende stof til sine korrespondancer.
Foruden flere gamle legitimistiske familjer kjendte hun personlig
næsten alle storheder under det andet keiserdømme, George Sand,
Octave Feuillet, grevinde d’Agoult (Daniel Stern), Liszt, Alfred de
Vigny etc. Denne sidste var hendes gode ven, og i grevindens rige,
kunstelskende hjem boede hun ofte som gjest i længere tid.
Fru Colban optraadte i Paris’ selskabsliv som „den hvide
dame", har man fortalt mig. Da hun ikke havde raad til at kjøbe
de kostbare toiletter, som udkrævedes, bar hun altid en simpel,
hvid tyllkjole, og da hendes veninder undredes over dette, forklarede hun,
at saadan var det skik hjemme i Norge. Jeg tviler ikke om, at
denne hvide dragt har klædt hende udmerket, og desuden var hun
jo — une barbare, der havde ret til i alt at følge sit eget hoved.
Paa sine gamle dage — efter at hendes parisiske
korrespondentvirksomhed forlængst var afsluttet — begyndte hun at skrive
romaner. Men ét er at være en intelligent og aandrig feulletonist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
