Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - I. Om formaal i naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Hvad vil naturen ?
Hvad vil den under evindelig fødsel og død,- under evindelig
■sniérte og glæde?
Vil den maaske, at alle ting skal vorde fuldkomne, stadig stige til
høiere og høiere, herligere og herligere former ?
Slig lyder en moderne trossætning. Men hvad er fuldkommet og
høit og herligt? I alle disse ord ligger glæden gjemt, og glæden
afløses af smerten og døden.
Men kanske De ogsaa her udpønsker en skarpsindig udvei. Med
fuldkommenhed forstaar De blot livets mer sammensatte organisationer.
Naturens vilje er kanske at sætte sammen stadig rigere
organisationer?
Dog, igjen møder vi en stor vanskelighed. For det første: det
er ikke let at skjelne, hvilke organisationer, der er de rigeste.
Derfor er det ikke let at paavise, at naturen gaar frem efter dette
schema.
For det andet er det os umuligt, saasnart vi slipper vor egen
kjære lille jord og vor egen tid, og saasnart vi tænker paa urtaagernes
urtaager og tidernes tider, at fastholde dette schema. Lad os
begynde hvorsomhelst tilbage i tidernes tider, kun saalangt tilbage, at
al fuldkommenhed maatce være naaet inden en begrænset tid paa et
andet punkt i fortiden. Hvad skede da? Hvorfor er vi nu igjen i
udvikling? Eller eksisterer de ikke, tidernes tider? Blev det hele
engang pludselig skabt? Og hvis ikke, — hvis de eksisterer,
tidernes tider, ja hvad saa, dengang da al rigdom i organisation var naaet?
Ingenting blir tilbage for tanken andet, end at ogsaa de rigeste
organisationer fuldstændig brister; som smerten afløser glæden, og døden
afløser livet, saaledes afløser opløsningen og enkeltheden rigdommen
-og sammensætningen, og det til evige tider.
Dette vil altsaa naturens aand: at glæde til evige tider opløses i
smerte; at liv til evige tider opløses i død; og at sammenføininger
til evige tider vandrer tilbage i det, hvoraf de er dannet.
Hvergang naturen skjænker nogen af sine skabninger smerten,
skjænker den dem i det samme evnen til oprør. Naar naturen lider
i dødens stund, da oprører den sig mod sig selv. Det er et haabløst
oprør, men det er* et virkeligt oprør.
Dette maa vi altsaa tilføié om naturens formaal: den vil, at dens
skabninger skal gjøre oprør mod dens vilje.
Og dette oprør er gjennemgribende. Ethvert individ vil arbeide
for sin egen eller i det mindste for slegtens lykke. Men for naturens
aand er denne tykke helt uvigtig. Naturens aand har absolut intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
