Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Müller: Kvartalsdrankeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
En tid efter at jeg var kommen hjem til Norge, fik jeg en
daget brev, som først havde været i den by, jeg nylig havde boet i.
Det var fra min ven „kvartalsdrankeren", som han underskrev sig, og
lød omtrent saaledes:
Kjære ven!
De er naturligvis — med rette — forbauset over min pludselige
forsvinden fra skuepladsen. Sagen var den, at jeg var aldeles syg og
ødelagt, da jeg reiste, jeg turde ikke træffe et kjendt menneske og
maatte flygte over hals og hoved.
Jeg er oprigtig talt et eksemplar af den race, som kaldes
kvartals-drankere. Ialmindelighed er jeg det roligste og skikkeligste menneske,
som findes, men naar jeg imellem faar drikkelysten paa mig, er der
ingen grænser for, hvad jeg tyller i mig, og jeg gjør som oftest de
skrækkeligste skandaler. Saaledes som f. eks. da De traf mig. De
sidste dage staar som i en taage for mig, men merkelig nok erindrer
jeg tydeligt alt, hvad der passerede den sidste nat.
Den næstsidste dag vaagnede jeg paa et tarveligt gjestgiversted i
en af byens udkanter. Jeg var aldeles syg og elendig, vilde ikke
tænke og forsøgte at tvinge mig til at sove. Det lykkedes mig
virkelig ogsaa at holde det gaaende til henimod klokken 2. Men tilsidst
maatte jeg dog staa op. Jeg følte mig overmaade ilde tilmode,
forfærdelig mat og syg som jeg var og uden den fjerneste anelse om,
hvorledes jeg var kommen herud.
Men da jeg traadte ind i gjestgiver stuen, strammede jeg mig oj3r
rekvirerede for syns skyld mad — rynkede mine bryn og forlangte
brændevin. Naa — kort og godt — jeg blev siddende der og drikke,,
til mørket begyndte at falde paa.
Efterhaanden forvirredes mine tanker, alene som jeg sad med mit
brændevin borte i en mørk krog. Jeg tænkte ofte paa Dem, og det
foresvævede mig, at der var hændt Dem en ulykke, uden at jeg kunde
gjqt^e mig det klart, hvori den bestod. Jeg syntes dunkelt at erindre,
at vi havde været sammen aftenen iforveien, og at vi var kommen op
at slaaes med nogle slusker, uden at jeg kunde erindre resultatet.
Under disse mine tanker kommer der en mand ind i stuen og afleverer
nogle aviser eller flyveblade. Han siger noget, idet han gaar, uden
at jeg kan opfatte ordene. Men pludselig lyder det ganske tydeligt
for mine øren: „Deres ven er iaften fundet myrdet udenfor sit hjem."
I samme nu styrter jeg ophidset frem fra min krog, betaler og
løber ud. Merkelig nok har jeg baade nu og af og til senere en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
