Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Musikfesten i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
omtrent uden sverdslag med sine egne tropper. Vor
musikproduk-tion har endvidere ikke havt nogen nærliggende opfordring til at
dele sig over flere hovedfelter; de komponerede operaers antal er
ikke stort, kirkeoratoriernes maaske endnu mindre, og konsertsalen
har faaet omtrent den hele høst. Instrumentalmusiken spiller
derfor en overveiende rolle hos de ældre som hos de yngre, og paa
sangens felt kan ikke kor — ja end ikke kvartetkompositionen
maale sig med romancen. Den dominerer ogsaa ganske
sangrepertoiret, og en arie fra det dramatiske omraade hører man snart sagt
ikke mere hos os. Og dernæst klaversager — det populære, let
tilgjængelige instrument har talrige og fremtrædende dyrkere blandt
vore komponister. Der er paa en enkelt undtagelse nær ikke nogen
af dem, der ikke har skrevet for pianoet. Denne ene undtagelse
er Joh. Svendsen, der ikke selv spiller klaver og heller aldrig har
skrevet for det.
Dette er i store træk vor musiks fysiognomi for tiden, og det
maatte ogsaa blive den bergenske musikfests. Den skulde jo være
et repræsentativt udvalg af, hvad vi hidtil har ydet til denne
kunstart.
Der var paa forhaand ytret frygt for, at Edv. Grieg og Joh.
Svendsen skulde blive hovedfigurer ved dette første norske
musik-stevne. Denne frygt viste sig lykkeligvis vel begrundet. Jeg gad
vide, hvordan det anderledes skulde blive. De to mænd, der mere
end nogen anden har ført begrebet norsk musik ind i den civiliserede
verdens bevidsthed, kunde ogsaa mindre end nogen savnes i billedets
forgrund. Det vilde været som at sætte generalerne udenfor, naar
slaget skulde leveres. Det var derfor af ligestor vigtighed, at Grieg
kunde formaaes til at lede festen, selv om det kom til at koste en
festkomite livet, som at Svendsen gav sin tilslutning og personlig
mødte paa tribunen. Hvad festen blev til, skyldes derfor i første
række disse to. Nu skal man ikke uden den største
uretfærdighed beskylde Grieg for at have været paatrængende med sine
varer. Naar man tænker sig hans stilling i den norske
musikverden, kunde bidraget ikke være mindre end de to hovedverker
i vor litteratur: pianokonserten og operafragmentet „Olav Trygvason"
samt 3 af romancerne (med orkester). Det var det hele.
Griegs A-moll konsert, som han skrev under sit første ophold
i Kristiania, og som saa lyset i hans nystiftede hjem i Øvre
Voldgade, er iaar akkurat 30 aar gammel. Den vakte i begyndelsen
ikke synderlig opsigt. Endnu i 1872, da fru Nissen første gang
spillede den i „Gewandhaus", skrev Bernstorff i „Signale" omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
