Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Olaf Isaachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Rang, en Mand som hørte til la grande faamille ... I 1874 saa
jeg for sidste Gang min kjære Mester."
Om hans tegning skriver han, at den „forenede Naturens
Livlighed, Antikkens Noblesse og de gamle Mesteres Videnskab og Finhed."
Den nu gjældende dom samstemmer ikke længer med en saa høi
værdsættelse. Det verdensry som Couture vandt i 1847 ved sit
vældige billede „Orgien fra den romerske forfaldstid", og som kaldte
skarer av unge kunstnere til hans verksted — ogsaa fra Tyskland,
selv fra Norden — har efterhaanden tapt meget av sin glans. Det
var allerede paa tilbagegang, da Isaachsen søkte til hans atelier i
1859 og 60, stillet i skygge av Delaroches opgaaende stjerne.
Netop det træk som Isaachsen fremhæver — denne adderen av
forskjelligartede fortrin — gjør for vor tids følelse hans kunst mindre
betydelig og interessant. Vi finder i denne „eklektisme" mere et
koldt forstandsmæssigt aandsarbeide, end en oprindelig fri utfoldelse
av en rik personlighet. Da har vi da en ganske anden medfølelse
med Courbets robuste kraft.
Men Coutures store indflydelse paa sin samtids kunst — ogsaa
paa Tysklands og paa Nordens, direkte og indirekte — er en
kunsthistorisk kjendsgjerning. Isaachsen fremhæved dette i sit følgebrev:
„Coutures Indflydelse paa Scandinaviens, navnlig Sveriges Kunst, er
større, end man nutildags ahner, — og det har ikke skadet, da han,
som bekjendt dannede det fornemste Overgangsled mellem den
Davidi-ske Skoles Tørhed og de nyere Tiders Friskhed."
Ad adskillige veie har Couture ogsaa indvirket paa Norges kunst,
ikke mindst gjennem Lindenschmitt i München, som har vært lærer
for saa mange av vore norske malere. Hvor indflydelsen er
umiddelbart avledet, uten mellemled — som f. eks. hos flere svenske og
finske malere —, merker vi den i regelen øieblikkelig paa en hvit,
smeltende søt glans i karnationen, halvt laant fra Titian, halvt fra
Rubens.
Vort Nationalgalleri eier en halvfærdig studie av ham, en ung
gut i halvfigur, et sikkert og ædelt arbeide. Det kan gaa for en
illustration til Isaachsens uttryk om Coutures tekniske fremgaugsmaate:
„en let Undermaling, „frottie", med transparente Farver", vundet
delvis gjennem tilsætning av „Bitume", en brunagtig gjennemsigtig
tjærefarve. —
Isaachsens skisse av livet paa et verdenskjendt kunstnerverksted
har først og fremst sin kulturhistoriske interesse. En mere nærliggende
interesse har hans skildring for os hans landsmænd ved det billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
