Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pierre la Chesnaye: Grev Villiers de l’Isle Adam - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307*
liar frembragt en eiendommelig kunstner, forskjellig fra alle andre,
selv om sporene efter deres indflydelse forbliver meget synlig. Dette
kommer kanske deraf, at Villiers havde læst lidet; ved et saa
uregelmæssigt liv som hans lærer man ikke meget gjennem bøger. Derfor
blev erindringen om og indflydelsen af de forfattere, som han læste
og elskede, før han kom til Paris og i de første pariseraar, —
uudslettelige.
Hegels indflydelse paa Villiers skal jeg senere komme tilbage til.
Hvad Wagner angaar, saa var han en af hans første beundrere i
Frankrige; han kjendte ham personlig og var endogsaa hans gjest
i den tid, da Wagner boede i Luzern; man kan naturligvis ikke med
eksakt nøiagtighed paavise, hvorledes et musikverk kan bidrage til
dannelsen af et litterært talent; men naar man tænker paa, at ogsaa
Wagner paa en maade var en for sent kommen romantiker, som
frydede sig i billedrigdom, kan man forstaa, at Villiers maatte føie sig
tiltrukket af ham; Villiers maatte dernæst elske hans dristighed, de
revolutionære elementer i ham og hans foragt for den slagne landevei.
Endelig kan man hos begge konstatere tendensen mod en noget
mystisk symbolisme.
II.
I denne flygtige undersøgelse af Villiers’ arbeider, er den
kronologiske orden ikke fulgt, de er forresten flesteparten af dem,
saavelsom de, som vil blive omtalt i det følgende, offentliggjorte inden et
kort tidsrum.
Vi har ovenfor nævnt endel ekstraordinære opfindelser, beskrevne
i hans fortællinger. Det skulde synes urimeligt at ville skrive andet
end ganske korte arbeider over slige sujetter. Og dog er „Fremtidens
Eva", som i grunden ikke er andet end en saadan fortælling, et
temmeligt tykt bind. Hovedpersonen er Thomas Edison, der her
skildres ikke som en levende og virkelig person, men som en
legendeskikkelse, et slags Faust, som ikke har nogen Mephistopheles behov.
Naturligvis har Edison i Eve fliture gjort en masse meget merkværdigere
opfindelser end den virkelige Edison; men han er en urolig og søgende
aand, som aldrig er tilfredsstillet, og heller ikke er noget videre
imponeret af sine egne opfindelser, og han pønser derfor altid paa noget
nyt; hvad han nu tragter efter er at fabrikere et menneskeligt væsen,
eller ialfald et apparat, som har dets udseende, dets gang og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
