Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348*
med det formaal at lette forstaaelsen af de gamle skalde, hvis
lærde mytologiske hentydninger allerede begyndte at blive
uforstaaelige for Snorres samtid. Snorre, som selv var skald, kjendte
gjennem traditionen en mængde hedenske myter, men han kjendte
dem naturligvis bare i den fonn, de havde faaet, efterat de i flere
generationer havde levet i og var bleven udformet af de islandske
kunstskaldes kreds. At der inden denne kreds fandt sted en
virkelig mytedannelse, kan neppe bestrides. En myte er jo igrunden
intet andet end et digt, og al mytologi er derfor mere eller mindre
de nationale digteres verk. Grækerne mente, at Homer for en stor
del havde skjænket dem deres guder, og at ogsaa de islandske
skalde øvede en direkte mytedannende virksomhed, fremgaar
allerede af den store betydning, som skaldekunsten spiller inden denne
mytologi. Ikke blot at Odin gjøres til skaldekunstens fader, men
man skaber en særskilt skaldegud, Brage, som ganske sikkert var
ukjendt, ikke blot i Tyskland, men ogsaa i det øvrige
Skandinavien. En af de vakreste, mest komplicerede og dybsindigste myter,
den islandske mytologi eier, handler om skaldemjøden eller
skaldekunstens tilblivelse. Men alt dette giver den islandske mytologi en
litterær bismag, som vi ikke kan forudsætte for den svenske. Den
tradition, som Snorre disponerer over, var saaledes ikke folkelig,
men lærd og aristokratisk, og gjengiver efter al sandsynlighed ikke
den [religiøse opfatning, som en mand af folket nærede i den
hedenske tid.
Foruden traditionen disponerede han over en række af gamle
skaldeviser med lærde mytologiske allusioner og omskrivninger. Heller
ikke den mytologi, hvortil her antydes, kan ansees for at være
andet end en hofreligion, og det er neppe troligt, at alle disse myter
har været kjendt i vide kredse; ti isaafald tvinges vi til at antage
en religiøs dannelse, hvortil vi i vore dage ikke eier noget
sidestykke. En stor mængde — kanske de allerfleste af disse
skal-dedigte — er desuden skrevet af kristne forfattere, og vi har
derfor neppe ret til af dem at vente os nogen ren og ublandet
fremstilling af den hedenske folketro. Endelig kjendte Snorre en
mængde folkelige digte, de saakaldte eddadigte, der forfattedes
800—1000.* Men disse var — som jeg tidligere har paapeget —
opstaaet under en sterk kristelig indflydelse, og nogen absolut
vished for, at de virkelig gjengiver det rent hedenske tænkesæt, har vi
saaledes ikke — snarere vished om det modsatte.
Det materiale, Snorre raadede over, var saaledes paa ingen
maade paalidelig^ og fra vor tids synspunkt har hans behandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
