Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Svensk gudetro i hedningetiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349*
af materialet yderligere formindsket dets værd. Snorre var en
lærd mand og havde som saadan tilbøielighed til at ordne og
systematisere. Den nordiske gudetro som teologisk system er
ogsaa Snorres verk, — ligesom den græske mytologi sattes i system
af alexandrinske lærde. Denne alexandrinske mytologi har forøvrigt
havt en direkte indflydelse paa islænderne. I indledningen til
Edda gjør forfatteren nemlig — i fuld overensstemmelse med den
alexandrinske metode — gjentagne forsøg paa at kombinere den
antike mytologi med den nordiske. Saaledes identificeres f. eks.
Priamos med Odin, og hans hustru Frigg giver i overensstemmelse
hermed navn til landskabet Frigea (o: Frygien), Priamos’dattersøn
bedte Tror, „den, vi kalder Thor". Han boede i Trakia, „som vi
kalder Trudheim", og hans hustru hedte Sibylla, „som vi kalder
Sif" o. s. v. Hele den euhemeristiske opfatning, ifølge hvilken
man betragtede Odin, Thor o. s. v. som fordum regjerende konger,
er ligeledes alexandrinsk, og det er ogsaa de fantastiske
etymologier, ved hjælp af hvilke han lader æserne komme fra Asien.
Skjønt kristen betegner saaledes Snorre den hedenske aasakultus’
sidste og mest fuldendte udviklingsfase. Paa det ældste religiøse
standpunkt viser mennesket sig endnu med dunkle og taagede
forestillinger uden nogen fast form. Et høiere standpunkt — som dog
aldrig forekommer hos folkets majoritet — er den poetisk
gjennem-arbeidede mytes, men Snorre betegner et endnu senere
udviklingsstadium. Hos ham er nemlig myterne momenter i en hedensk
teologi, og denne teologi er det, som hidtil har maattet gjælde,
ikke blot som islændernes, men ogsaa som svenskernes hedenske
gudetro, ikke blot i hedningetidens afslutningsaar — altsaa dog et
par aarhundreder før Snorre, — men ogsaa i den urældste tid.
En saadan opfatning falder dog allerede ved en fordomsfri
undersøgelse af Snorres eget arbeide uden betragtning af andre
kilder. Nogle af hans myter viser sig som lærde allegorier, som
t. eks. Thors bekjendte besøg hos Utgardeloke, hvor Thjalve
springer ikap med tanken, Loke kjæmper med ilden, Thor brydes med
alderdommen og søger at drikke ud havet — hvilket sidste giver
forklaringen paa et fænomen som ebbe og flod. At en saadan
myte aldrig har været folkets, behøver ikke at paapeges, og her
som mange andre steder hos Snorre har vi en hedensk tænkers
spekulationer over gudeverdenen.
I andre tilfælde finder vi rene folkesagn, hvori en skald eller
tænker har søgt at indlægge et mytologisk indhold. Saaledes findes
i Normandi et af troubadouren Rutbeuf skrevet digt, Le Pont cassér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
