Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418*
kun betegner en snever kreds. Ethiske forpligtelser har gyldighed
for et menneske efter en maalestok, som lians erfaringskreds
bestemmer. De tiltager i høihed og omfang proportionalt med den
udvikling hans menneskeliv naar til. Men saa er ogsaa inden den
dermed betegnede grænse fordringen lige ubønhørlig som forstaaelsen
af den er virkelig. Virkeligheden bliver altsaa den store kilde og
læremester. Det er den virkelighed som ligeoverfor mennesket
kun har 2 svar: optagelse eller bortfjernelse, livet eller døden.
Og døden kan i det ethiske ikke ventes at forløbe mindre
smertefuldt end i det fysiske.
En fremstilling af de ethiske love vilde derfor maatte gaa ud
paa at udrede hvilke fremtoninger i det enkelte det
menneskelige liv havde, naar det blev opfattet typisk og efter sin ideale
virkelighed.
Det menneskelige liv kan da komme i betragtning under en
dobbelt synsvinkel: nemlig dels som enkelt individ, dels som
samfundsvæsen. Ved sidste punkt skal vi opholde os nærmere. Dette
at den enkelte finder sig hensat i en kreds af medmennesker
tjener paa det mangfoldigste til at bestemme hans livsindhold.
Man tænke paa alt, hvad der hænger sammen med, at han er
medlem af en familie, en folkestamme, har et fædreland, føler sig
i sammenhæng med en tidsalder osv. Den tusenfoldig betingede
sammenhæng er det som hæver den menneskelige existens til den
ædle høide. Først ved den deraf flydende vexelvirkning er
mennesket blevet til det det er. Den kjendsgjerning forlener selve
begrebet menneske en uendelig majestæt, er som antydet,
grundlæggende for ethiske elementarlove. Den enkelte maa se bort fra
sin egeninteresse og selvfornegtende tage hensyn af almindeligere
natur.. Man kan betegne det ideal som herunder foresvæver,
forskjellig; mange opfatter det som opgaven at opdrage til en
oversanselig idealkarakter, andre betoner den jordiske velfærd; i begge
fald bliver viljen rettet paa noget, eier falder udenfor den enkelte
og gaar paa mennesket som saadant.
Fra den oven skitserede livsanskuelse har vor tid seet 2
væsentlige afvigelser. I det ene tilfælde har vi at gjøre med en
retning, dçr vil anvende lovene om det naturlige udvalg og kampen
for tilværelsen paa den ethiske verden. Den anden er beslegtet
dermed, om den end har et forskjelligt udgangspunkt. Det er
Nietzsches theori om den menneskelige adelsslegt. Den første
retning, den materialistiske ethik gjør sig skyldig i en tilsnigelse
og krænker den ethiske verdensorden uendelig. Ifølge den skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
