Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424*
barede den rette vei, og saaledes havde den lykke at finde frem
til maalet . . . om man vil: paradiset. Den populære forestilling
kjendte som væsentlig formaal at finde paradisets porte. Men
ogsaa hvor man ræsonnerer om rent moralske forhold og ikke om
religiøse goder, møder man iblandt en tankegang af beslegtet art.
Man tænker sig noget i lighed med et lokalt udgangspunkt og flere
veie der radierer ud derfra. Det det staar om i livet, er at gjøre
et lykkeligt valg, ikke at slaa ind paa en „gal vei", men se at
komme ordentlig frem. Men dette med veien er et billede og
billedet er ikke heldigt. Bedre end med vandreren sammenlignes
mennesket i sin ethiske prøve med gymnastikeren. Det der spørges
om, er da ikke nærmest: Hvor kommer han saa hen ved sit løb
og sine sprang? Det er snarere: Hvad vandt han ved øvelsen?
Bliver hans muskulatur udviklet, hans smidighed øget, hans styrke
staalsat? Karakterdannelsen under den ethiske prøve, den er det
det gjælder om. Man kan trøstig mene, at selv om en bedre
indsigt siger os, at det ethiske ideal, vedkommende vilde opnaa, ikke
var al den iver værd, saa var iveren selv iveren værd . . .jeg
mener: den karakterens anspændelse, den troskab der udvistes
under bestræbelsen den har sin frugt, maa være af det gode og
bringe gavn. Om selve maalet og dettes absolute beskaffenhed,
om det endelige udfald . . . har videnskaben intet at sige. Det
hele problem hjemfalder religionen, den praktiske livstro. En
religiøs følelse siger os imidlertid, at til alle tider staar
redeligheden sin dom.
Jeg har nævnt religionen som en faktor der faar betydning
for ethiken. Dersom menneskene kunde forudsættes at forstaa
hinanden angaaende begrebet religion, hvad det betyder, saa kunde
religionen nævnes som det der garanterer de ethiske
grundsætninger. Thi den absolute myndighed støttes bedst af den mest
ophøiede følelse. De mest ophøiede følelser har enhver igjen i det
der er hans religion. Men denne er induviduelt saa forskjellig.
Nogle har fra en historisk overlevering overtaget en mængde stof.
Andre vil i religionen og i dens høieste begreb kun se en
sammenfatning af al den kraft, lov og skjønhed som mennesket
op-*
fatter. Ethiken kan ikke vikles ind i stridigheder, om hvem der
har ret. Den maa tilmed vaage over ikke at falde som bytte for
travle hænder der vil spinde uværdigt stof ind, belaste og
forplumre det ethiske livsbillede. Den moderne ethik viser derfor
over hele linjen en bestræbelse til at emancipere sig fra religionen.
Kun saaledes redder den sin ret til kritik. Men kritiken er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
