Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Anathon Aall: Grundtræk af filosofien i vor tid - III. Det ethiske verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425*
aandsvidenskaben, hvacl experimentet er inden de exakte
videnskaber, uundværlige midler for erhvervet af sand erkjendelse. Lad
derfor den religiøse følelse tilkjendes den største betydning naar
der spørges om virkeliggjørelsen af de ethiske love eller om
de former, i hvilke det personlige ansvar ligeoverfor de sædelige
bud gjøres gjældende: konstruere en ethik ud fra religionen kan
man ikke. Det moderskjød ud fra hvilket ethikens love kommer,
er jorden, den jord paa hvilken mennesket lever, den jord som
byder mennesket dets møie, dets prøver, som omkranser dets glæder
og tager imod dets taarer.
Videnskaben kan saaledes, naar den spørges om, hvor den
tager sine ethiske love fra, kun atter pege tilbage paa livet. Ikke
en abstrakt ydre autoritet, noget lignende som „den absolute aand",
verdensfornuften, dikterer ethiske forskrifter. Det maatte isaafald
allerede vække forundring, hvor forskjellig dette diktat har været
og hvor lidet den dikterende har sørget for at blive forstaaet.
Nei, lovkilden er livet selv, denne universalvirkelighed, som opviser
mennesket, levende et eiendommeligt liv, støttet paa og voxet op
af, men uendelig rigere og ædlere end den fysiologiske
livskjends-gjerning. Denne livets virkelighed forefinder vi som et uendeligt
system af betingelser og forhold, i hvilke vi let erfarer
regelmæssigheden, det lovbundne. Vi kan vanvyrde denne menneskehedens
virkelighed eller respektere den. Det første er en fornegtelse af
selve vort menneskelige væsen, og maa i alle henseender medføre
tab for vor menneskelighed. Det er ledsaget af en lidelsesfuld
følelse af skyld og forventning af straf. Det andet: respekten for
det menneskelige aabner for det religiøse sind uendelige
perspektiver af udvikling af fuldkommenhed.
Agtelsen for livet, for den levende virkelighed har en
hovedform i agtelsen for sig selv. Tilsidst er selvagtelsen baade
driv-fjæder til det ethiske liv og frugten af det. Men hvad er
indholdet i det selv et menneske skal agte? Vi har givet det moralske
bestemmelser. Det bør ikke glemmes, at moralen omslutter kun
den ene hemisfære af vor himmel. Den anden omsluttes af, hvad
vi kan betegne som den æsthetiske verden. Ogsaa den har sin
ret, sine love og skjuler en uendelig rigdom af muligheder. Ogsaa
forsyndelse mod denne er krænkelse mod livet og drager hevn
efter’ sig. Det kunstneriske anlæg er endel af selve den
menneskelige udrustning og gjør væsentlig mennesket til menneske, gjør
det til det overdyriske kulturprodukt det er: Musik, billedkunst,
digtning, takt i livsførelsen, harmonisk kraft i holdningen, sjælelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
