Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helene Dickmar: „Min gamle onkel“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445*
Hvis jeg saraler sammen mine sterkeste indtryk fra denne
første barndomstid, mindes jeg ikke, at de kom til mig gjennem
andre mennesker, ikke ved nogen fest eller glæde, andre beredte mig
eller ved det, som autoritetsbydende traadte mig imøde i kunst eller
natur. Tvertimod er de bundne til visse ganske løsrevne,
ubestemmelige øieblikke, hvor pludselig alle disse inderste væsens strenge
gav klang. I intens forventning ’eller i saar skuffelse, i en
lokkende anelse, eller i en dirrende, varm følelse af ny, uforklarlig
fryd.
Aa — denne gjennemrislen af fryd! Jeg kan føie den endnu,
mindes hvorledes hjertet slog, at der var noget indeni mig, der
ligesom knælede ned i andagtsfuld beundring, mens mit bryst
hævedes og fyldtes med en egen seiersbevidst selvfølelse!
Ti altid var der noget af en aabenbarede, et skjær af en
udvælgelse deri. Og helst var der noget, jeg tog i eie og vidste
om — jeg alene.
Visse syner ser jeg endnu for mig: En legestue — min egen
— dannet af en naturlig stengrotte, hvis gulv var dækket med et
lag af fløielsgrøn mose istukket buketter af høirøde nyper, og hvis
vægge var pyntede med brogede, i solen glitrende skaar af
itu-slaaet glas og porcelæn. En vaarens og skjønhedens inkarnation
i skikkelse af en veninde, en fin blondine pludselig staaende for
mig en 17de mai i hvid kjole, med en grøn krans over det lange,
udslagne haar. En stille, skjult plet i skoven, hvor bunden var
helt overtrukken med lysegrøn gjøgesyre med bitte smaa hvide
blomsterstjerner, mens en vild rosenbusk i fuld flor oppe paa
fjeldskraa-ningen heldede sig over en mosegroet, afhuggen træstamme, der
akkurat havde façon af en bænk!
Jeg er vis paa, ingen dronning kunde skride henover
kostelige tepper paa bonede gulve og tage sin trone i besiddelse med
mere bævende ærbødighed og svulmende stolthed end jeg, da jeg
varsomt satte min fod henover gjøgesyreteppet og tog plads paa
denne bænk: Herskerinde i riget omkring mig!
Og mine opdagelsesreise!’ — de hede forventningsfulde alle
hindringer trodsende, undersøgelsesekspeditioner for at finde nyt
land! Aa — disse dunkle, bortgjemte, løvovergroede, stenede ure,
hvor saa sikkert ingen fod før havde traadt, hvor der maatte vokse
planter og blomster, som ingen kjendte til, og findes stene og
sneglehuse saa sjeldne, at ingen før havde seet dem! — Aa, disse
v a årlige, solblanke søndagsmorgener i mars, hvor sneen endnu
kunde ligge saa høi, at vi paa vore ski gik ret henover skigardene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
