Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helene Dickmar: „Min gamle onkel“ - Oda Olberg: Luccheni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457*
„Af klenodier der har jag två,
mot dem jag aktar verlden ringa!
Min bibel och min gamla klinga
med Carl den tolftes nanni uppå."
Saaledes levede du fremdeles dit stille upaaagtede liv. Satte
i dine tanker store maal og ubegrænsede udsigter for den ungdom,
der var vokset op omkring dig, og ventede aldrig, at de i sin hast
og iver skulde stanse og se sig tilbage til den lille plet af jord,
hvor du stod, bøiet over dine tarvelige blomster og med dine
drømmes vage, guldskinnende eventyrskjær som den eneste glorie
om dit gamle, graa hoved. — —
Helene Dickmar.
Luccheni1).
Født blandt fremmede, dømt og bestemt til at dø blandt
fremmede, er Luccheni dog et Italiens barn, hvem fædrelandet havde
medgivet niere end den paa de fleste af dets børn faldende andel
af elendighed, savn og nød. Og kun én gang, kun den dag,
hvormed hans borgerlige tilværelse afsluttede, syntes det at skulle
komme ham til nogen nytte, at lian var italiener. Hans defensor
betjente sig nemlig af denne omstændighed, saaledes som man
betjener sig af en legemlig og aandelig svaghed for at gjøre den
gjældende som en formildende omstændighed ved
straffeudmaalin-gen: han er italiener, han tilhører et land, hvis herskende klasser
kun fører sine sociale pligter i munden, — I kan af ham ikke
kræve, at lian fuldt ud skal føie og handle som en borger af et
samfund. Ingen har følt sig kaldet til at give ham nogen
opdragelse, til at indgyde ham tillid til det samfund, hvori lian er født.
Han var en udstødt, som ingen forbarmede sig over; samfundet
viste sig fiendtlig mod ham, fædrelandet forsømte de pligter, som
Schweiz anser for de elementæreste og helligste i en ståt; er det
da noget under, at han i dette samfund kom til at se sin
døds-hende ?
’) „Zukfunfi".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
