Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Jynge: Russiske lyrikere. Fra Dershawin til Maikow - II. Puschkin og hans samtid - Mit fædreland (Efter Lermontow) - En kosakmors vuggesang (Efter Lermontow)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hvad jeg elsker, — vet jeg selv hvorfor? —
det er de endløst øde, tause sletter,
naar straaet synker dødt til jord, som naar
der klinger sang i dage og i nætter.
Jeg elsker mine skoges høie sus
og mine elves vilde brand og brus,
naar de om vaaren mitt i isgangskavet
utover landet svømmer imot havet.
Og saa jeg elsker langt, saa langt at fare
paa ukjennt led igjennem natten ind,
hvor intet paa min tanke mer kan svare
end fjerne hytters svake lampeskin.
Jeg elsker hver en fattig, solbrænnt eng,
de hvite bjerker langsmed elvens seng
og karavaner ifra fjerne egne,
nomader, som har streifet allevegne.
Og med en fryd, som endnu ei er stækket,
jeg ser de fyllte laavers rike skat,
hver fattig bondegaard med straatak tækket
og skaarne skaper langsmed væggen sat.
Og saa en søndag ser jeg aten harm
de kaate bønders skrik og skraal og larm,
naar trampende til dans de lystig stemmer
til sangen op og ukens møie glemmer.
En kosakmors vuggesang1.1)
(Efter Lermontow).
Sov, min gut, som her vi sitter, —
ute vinden gaar,
maanen gjennem ruten titter,
snart til os den naar, —
nynne vil jeg for min lille
eventyr og sang, —
luk saa dine øine stille,
sov her paa mit fang.
x) Efter Ascliarin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
