Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
fundet gjorde bedst i at give afkald paa den skjønne vane at leve.
Jeg tilstaar, jeg finder mere behag i en skik, som findes lios enkelte
asiatiske stammer (sandsynligvis paagrund af Asiens uhyre fornuft),
og som gaar ud paa simpelthen at drukne sine nyfødte pigebørn,
naar de overstiger antallet af de formentlig nødvendige barnefødersker.
Mon der ikke ogsaa findes mænd paa over firti aar (ja endog under),
som er en overflødig ballast i samfundet?
Efterat Nietzsche har fastslaaet, i hvilken retning naturen henviser
kvinden, følger alt andet af sig selv. Mod hendes „jeg vil, jeg vil
ikke", — sætter han sit „hun skal, hun skal ikke." Hun vil blive
kultiveret, selvstændig. Hun skal ikke blive kultiveret, skal ikke blive
selvstændig. Grundene? Fordi hun derved „udarter — gaar tilbage,"
taber sine yndige, kvindelige egenskaber (heller ikke ganske nyt), og
vilde foraarsage „Europas Verhässlickung". Og disse yndige
egenskaber? „Der er i kvinden skjult saa meget pedantisk, overfladisk,
skolemesteragtigt, sinaalig-anmassende, smaalig-følesløst og ubeskedent."
— — „Ve, naar hun begynder for alvor og principmæssig at glemme
sin klogskab og sin kunst, den kunst at lege med ynde, at jage bort
mandens sorger, — — — naar hun begynder at glemme sit anlæg
for behageligt begjær." „Det hos kvinden, som indgyder respekt og
ofte nok frygt, er hendes natur, — — — hendes egte, rovdyragtige,
listige smidighed, hendes tigerklo under hansken, hendos naivitet i
egoismen, hendes uimodtagelighed for opdragelse og inderlige vildhed,
det haandgribelige, vilde, svævende i hendes begjær og hendes dyder."
(Disse kvinder er ialfald mangesidige). Han kalder kvinden en farlig
og skjøn kat. „Hvorledes? Og det skal. nu være slut?" (Nemlig
paa grund af emancipationen). „Und die Entzauberung des Weibes ist
im Werke ? Die Verlangweiligung des Weibes kommt langsam
her-auf?" — Hvad er det, det er slut med? Med tigerklørne, det vidt
svævende begjær, den inderlige vildhed, egoismen ? Vilde det virkelig
„forhæslige" Europa saa meget, om nogle af disse henrivende
egenskaber gik pokker ivold, — d. v. s. blev unddraget mandens besiddelse
og nydelse?
Og alle disse fortryllende kvindelige egenskaber er jo ikke evig
og kvindernes originale fortjenester, æren for dem tilkommer manden.
„Manden gjør sig et billede af kvinden, og kvinden danner sig efter
dette billede." — Hvor sandt!
De mænd, som støtter kvinderne i deres frihedsbestræbelser, er
dumrianer, „æsler af hankjøn, som gjerne vilde ønske at bringe kvinderne
ned til almen dannelse; ja endog til at læse aviser og politisere. Hist og
her vil man endog gjøre fritænkere og litterater af kvinderne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
