Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Sully Prudhomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Stanserne falder i flere grupper; den første Lci Vie intérieureJ)>
indeholder en række korte digte, hvor han straks anslaar den
elegiske-tone, som klinger gjennem saamange af hans kvad. Klagende, men
smukt og i ypperlige vers. Ti allerede nu er hans form udmerket.
Han tolker sit mismod over, at han maa komme til at
besynge-gamle og velkjendte ting: vore hjerter, mener han, har levet i.
fortidens mennesker; hvor kan da vi skildre noget nyt i følelsernes
rige ? Vi vil se, at det dog har lykkedes ham; han har
analyseret skarpere end nogen poet før ham; han stiger ned i det
dybeste dyb. Les Ghames udtrykker tiltalende hans] sterke sans
for vor samhørighed med naturen og medmenneskerne:
„Utallige-er i universet de fine og smertende baand, som gaar fra min sjæl
til det, som omgiver mig. — — — En dirrende guldpil
forener-mit hjerte med solen, og lange silketraade knytter det til
stjernerne. Gjennem rytmen bindes jeg til den melodiske sang og
gjennem fløielets blødhed til de roser, jeg berører. Af et smil
danner jeg mine øines kjæde og af et kys min munds. Mit liv
hænger i alle disse skrøbelige baand, og jeg er som en fang&
hos tusinde elskede væsener; ved den mindste rystelse i deres
indre merker jeg, at endel af mit jeg river sig løs fra mig selv."
Le Vase brise vakte sensation, oplæstes i en mængde saloner og
blev populært." En blomstervase fik en spræk ved et stød af en
vifte; det var saa let, at det neppe streifede engang, og ikke kunde
det høres. Men den lille rift bider dybere i krystallet for
hverdag, og usynlig men sikker i sin gang strækker den sig nu helt rundt.
Det friske vand flyder ud draabe for draabe, og blomsternes saft
tørres ind. Ingen ved endnu noget derom. Rør den ikke, den er
knust. Saa faar og ofte hjertet et slag af en elsket haand; det
langsomt brister, og dets kjærlighedsblomst dør ud. I verdens
øine det intet feiler, men selv føler det saaret fint og dybt, som
vokser og stille græder. Rør det ikke, det er knust." Dette er
da et symbol, men rigtignok ikke behandlet som hos de
efterfølgende symbolister, for som vi ser, saa forklarer han jo selv
betydningen af billedet, og det gjør de aldrig; det er et princip hos
dem at lade symbolet tale for sig selv, og de yder aldrig læseren
nogen direkte hjælp, de vil, han skal forstaa det uden pegen; det
skal være saa godt gjort, at han kan skjønne det af selve
sammenhængen og tonen, ellers er digtet ifølge deres æstetik mislykket..
Lemaitre (Les Contemporains, I) betror os, at lian er særlig glad i denne?
cyklus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
