Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Sully Prudhomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
sin længsel efter at skue den stjerne, som jordens børn endnu ikke
kan se, fordi den er paa vandring hid, den som først vil blive
synlig i en kommende tidsalder, og naar da den engang lyser over
vor klode, „saa sig den, I de sidste af menneskens slegt, at den
•eiecle min kjærlighed." Les Yeux: „Blaa eller mørke, alle
elskede, alle skjønne, øine uden tal har seet morgenrøden. Nu slumrer
de i gravenes dyb, og solen staar op endnu. Natten, mildere end
dagen, har glædet øine uden tal. Stjernerne glimrer fremdeles,
men øinene har skyggen fyldt. Aa nei, nei, de kan ikke have
mistet sit blik, de har vendt sig hen etsteds til det som benævnes
det usynlige. Som de nedgaaende himmellegemer forlader os og
dog forbliver paa firmamentet, saa har og øienstenene sin nedgang,
men det er ikke sandt at de dør. Blaa eller mørke, alle elskede,
£,lle skjønne, aabne for den store morgenrøde, hinsides gravene,
ser endnu de øine, vi har lukket." Han kjæmper imod
materialismen, klynger sig til troen paa et liv efter dette. — L’1 Åme
for-•ener det metafysiske, psykologiske og amurøse: „Jeg har i mit
hjerte, jeg har under min pande en usynlig og nærværende sjæl.
De, som tviler, kan søge den; jeg lægger den frem, forat man kan
føie den. Overalt glimter farverne, men hvoraf kommer deres
iboende kraft ? Der gives en egen art blaa, som bringer mig døden,
fordi den findes i øienstenene. Hvert legeme har sit omrids, men
.hvoraf kommer det, at en enkelt form betager os? Hvorledes
bærer du dig ad for at skabe den dybe kjærlighed, du mundens
lille linie? Overalt vibrerer luften og sender lydbølger tilbage,
men hvoraf kommer det at vi fyldes med fryd ved dens
bevægelser, naar en stemme besjæler den? Jeg har i mit hjerte, jeg bar
under min pande en usynlig og nærværende sjæl. De, som tviler,
kan søge den; jeg lægger den frem, forat man kan føie den." Sin
■ulykkelige kjærlighed omtaler han ogsaa i TJn Songe, hvor han
tillige streifer andre biografiske detaljer; det har vundet bifald til
trods for eller paa grund af sin fanatiske, fra romantiken arvede ramme,
og meget i det er høitideligt og stemningsfuldt. I en drøm ser han sig
stige død ind i familjegraven, hvor hans far præsenterer ham for de
andre afdøde („det er barnet, som jeg har talt til eder om"), siger
at han venter paa hans moder, hvis sukke han hører over sit
fioved, og hvis taarer saa rigelig væder gravstenen, at de trænger
fielt ned til hans læber, og byder ham tilslut at berede sig et leie
i en mørk krog ved siden af de sidst ankomne: „Græd ikke, sov
i leret og haab paa den store opvaagnen. — Far, hvor det er
vanskeligt ikke at tænke længer paa solen." — Andre digte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
