Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Knut Hamsun: Victoria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
For en og anden vil vel Ada Wildes sære skjønhed, den ømme
varsomhed, hvormed hendes digter maler den unge kvinde vaagnende til
livet, give dette verk enj sterkere personlig tiltrækning end det
allermeste af vort lands poesi. Men man tør ikke sige, at „Victoria",
udgaaet fra et ganske andet temperament, haardere, lidenskabeligere,
derfor virker mindre straalende.
Den, der lever interesseret med i vor kunstneriske udvikling, har
i de senere aar megen glæde. Vi taler med stolthed om vore ældre
digtere, og det kan være berettiget. Men hvad kanske ikke alle har
følelsen af, det er, at vi nu, just nu, staar midt- i en poetisk
blomstringstid, fuldt saa rig, som nogen vort land har oplevet. Der klages over
litterær overproduktion. Hvad gjør det. Det daarlige glemmes. Naar
sommerens tid er inde, og alt levende udfolder sig i solen, spirer der
ogsaa ringe og uanseelige vekster. Og selv det ringe kan have en
liden skjønhed, en eller anden liden berettigelse. Lad os ialfald ikke
for et og andet ugræs glemme, at det er sommer. La,d os glæde os
over vor kunst. Hvorfor skal der gaa femti aar, før vi tillader os at
vurdere den.
Der er blandt den yngre slegt flere, som i sine betydeligste
arbeider har naaet den harmoni af „magt og behag", Bjørnson engang
nævnte som det stores kjendetegn, — der er verker, af Gunnar Heiberg,
af Thomas Krag, af Hamsun, digte af Collett Vogt, som eier den
klare og fornemme skjønhed, som alene forekommer hos en moden og
udsøgt kunst. Og andre af vore digtere, som ogsaa har naaet det
betydelige — f. eks. Vilhelm Krag — synes at befinde sig i en
frugtbar gjæring, der tør have stor betydning for deres fremtid. Et verk
som „Den sidste dag" og flere af Krags senere poesier giver
eiendommelige vidnesbyrd om lians evnes vekst. „Den sidste dag" virker
med en myndighed som intet tidligere i digterens fine og indtagende
kunst. I „Rachel Strømme", ogsaa et betydelig anlagt arbeide, naar
han, trods ypperlige episoder, ikke den helhedsvirkning som i „Den
sidste dag". Ved siden af den mørke uhygge, den livsangst, som
bryder frem i „Den sidste dag", er der i dette merkelige drama en
ungdommens magt, en lys, skinnende livsglæde, som kanske vil bevare
sig dybest i ens minde. I „Rachel Strømme" er der de samme
kjæm-pende magter, men de lyse farver skinner mattere, og de vanskeligste
sjælelige overgange er ikke her behandlede med den samme
indtrængende energi.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
