Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Esther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
(Efter en pause, idet hun løfter hodet:)
Mørke.
(Hun reiser sig, slukker maaneskinslampen.)
Mørke.
(Hun synker ned som før.)
Liden pause.
Han
(blødt:)
Esther!
(Hun svarer ikke.)
Esther!
(Pause.)
Tal, Esther!
Der høres nu skridt af flere mennesker udenfor. Derpaa:
Han:
Hører De, Esther? Menneskene.
Hun
(som i drømme, uden at løfte hodet.)
. . . Menneskene.
Han:
De kommer fra fest.
Hun
(som før :)
. . . Fest . . . Lamper og musik.
Han:
De ler.
Hun:
... De ler.
(Hun reiser sig langsomt. Fra begyndelsen af som i drøm og med pauser:)
Ogsaa jeg har let . . . Jeg har været meel i det.
(Hun sætter sig langsomt.)
Det brændte om mig . . . Farver . . . Musik . . . Musik og
skjønne ord.
Man bøied sig for mig. Jeg var dronning.
Men en dag hændte det, at jeg pludselig saa mig om og
syntes, guldet var falskt.
En dag saa jeg op og saa øine bore sig ind i mig, som bragte
mig til at skjælve af væmmelse.
Væmmelse hører De!
(Hun reiser sig i sterk bevægelse, gaar frem foran ham.)
Kan De se? En kvindes bryst. En moders øine.
Kan De se? Jeg er kvinden, som skjules i livets skygger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
