Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Esther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
De børn hun skulde ha født, fødes aldrig.
Han reiser sig’, bøier knæ for hende.
Hun
(staar en stund som forstenet. Derpaa atter som i drømme:)
... Og jeg gik. Jeg gik ud fra salene. Jeg syntes, at den
kolde nat var varmere end menneskenes blikke.
Og jeg blev ene.
Jeg hørte menneskene le og skraale langt borte. Jeg hørte
ogsaa nogle graate. Og jeg gik til dem, som graat. Jeg likte
det bedre.
Saa kom der mer og mer en ldar nattehimmel i inig. En
stor, blaa ro. Mine skridt havde ikke længer den dumme sitren.
Men! . . . Men! . . .
(Hun kaster sig paa knæ og rækker hænderne op i bøn.)
De maa ikke! De maa leve! Gaa ud! Se solen! Snart
kommer den.
For min skyld. For Esthers skyld.
Eller! ... O Gud, hvis du er der ... er jeg ganske alene
i verden?
Han
(rækker hende haanden. Bedende :)
Esther!
Hun reiser sig op med hans hjælp, som i drøm følger hun ham til sofaen,
som i drøm lar hun ham drage sit hode ind til sig. De sidder længe saadan
i taushed.
Han
(halvt hviskende, ligesom ræd for at tale høit. Saadan hele tiden i det
nærmest følgende, begge:)
Hvor her er stille . . . Det er som der er blot os to i
verden . . . Blot os, som vaager . . . Man blir næsten bange . . . Her
er saa sælsomt herinde . . . Hvem er vi? Jeg holder Deres haand.
Den skjælver . . .
Jeg saa Deres øine. Jeg ser dem for mig hele tiden. Hvem
er De?
Hvordan gaar clet til, at jeg sidder her ved Deres side? Vi har
maaske gaat forbi hinanden hver dag, i aarevis. Ikke set hinanden.
Hun:
Det er natten. Den er anderledes end dagen.
(Liden pause.)
Han
(stadig hviskende:)
De var med?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
