Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile Faguet: Vor tids tungsind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
ti livets nydelser er arbeider — undertiden ganske tarvelige — som
mennesker, der intet har at gjøre, paalægger sig lor at undgaa
kjedsomhed.
Benjamin Disraeli har sagt: „Livet vilde være udholdeligt,
dersom vi bare ikke havde alle nydelserne." Hvordan er nu de flestes
liv? Et liv, som er frygtelig optaget med unyttige ting. Pornøielserne
lader sig imidlertid definere som unyttige, tvangløse og
usammenhængende arbeider; men det er ogsaa hele forskjellen mellem dem og
arbeide i egentlig forstand.
Det er da let at se, at naar fornøielserne aldrig har kunnet
afskaffe kjedsomheden, saa kan ikke arbeidet heller gjøre det. Altsaa
er det ikke virksomhed, som er det rette middel mod tungsind, og
heller ikke virkelyst, som er den absolute modsætning til tungsind.
Den egentlige kilde til tungsind er had til livet, og det rette
middel mod tungsind, eller snarere det, som holder tungsindet borte,
er kjærlighed til livet, til hele livet, og ikke blot til det virksomme
liv. Den lykkelige mand er den, som elsker livet, baade naar han
arbeider, og naar han hviler; naar han har krig, og naar han har fred;
naar han kjæmper, og naar han seirer, baade naar han har
vanskeligheder at overvinde, og naar han har overvundet dem. Den egte
pessimist elsker ikke noget af alt dette. Han elsker hverken virksomhed
eller uvirksomhed og er ikke mere fornøiet med det ene end med det
andet; gaar han over fra den ene tilstand til den anden — som oftest
gjør han det bare paa grund af et indfald — er det, fordi hverken
dette eller hint tilfredsstiller ham.
Jeg gjentager, at det, som udelukker tungsindet, er kjærlighed til
livet, saadan som det er; dette er den nødvendige betingelse. Det er
eiendommelig for den mand, der er født til at være lykkelig, at han
aldrig hengiver sig til noget haab — ganske modsat af, hvad man i
almindelighed tror. Man pleier anse haabet .for et saa stort gode, at
man har kaldt den sørgeligste tilstand, man kan tænke sig, „haabløs".
Dette er imidlertid en stor feiltagelse. En mand, som har haabet hele
livet og tilslut maa opgive sit haab, lian er i sandhed meget at
beklage ; men hvis det er en ulykke, at man ikke længere haaber, saa
maa den sande lykke være, at man slet ikke haaber. Haabet er altid
en lidelse, da det er tegn paa, at noget mangler; det er igrunden det
samme som en beklagelse over, at vi mangler noget, som vi gjerne
vilde have. Den sande lykke er, at man slet ikke føler trang til
noget mere, eller med andre ord: for at være lykkelig behøver man
blot undlade at tragte efter lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
