Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile Faguet: Vor tids tungsind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
At elske livet, bele Uvet, livet saadan som det er — deri stikker
hemmeligheden.
Jeg behøver vist ikke gjøre opmerksom paa, at det er sir John
Lubbocks optimisme og vor egen kjære Rabelais’ „pantagruélisme",
som jeg nu har analyseret. Aarhundredets tungsind kommer af, at
man ikke mere læser Rabelais — nei! det kommer nok desværre af,
at man ikke mere er istand til at læse ham. For „pantagruélisme"
er netop systematisk at lade alt haab fare der, hvor man i
almindelighed gaar omkring og haaber. Man vil med stor lethed kunne opdage,
at haabet anvendes overfor alt, som ikke afhænger af os selv, men
ikke i andre tilfælde. Vi siger for eksempel aldrig: „Jeg haaber at
blive arbeidsom; jeg haaber at blive god; jeg haaber at blive
forstandig," ti vi tror, at disse ting afhænger af vor egen vilje, og at vi
blot behøver at ville dem for at være dem.
Derimod siger vi: „Jeg haaber at blive frisk; jeg haaber at
blive rig; jeg haaber at blive en stor mand o. s. v."
Nu er pantagruélismen først og fremst en „foragt for alt
tilfældigt" ; alt, hvad der er tilfældigt, som afhænger af skjæbnen, maa
betragtes som ikke eksisterende og ikke blot som aldrig indtruffet, men
ogsaa som umuligt for al fremtid. Der er kun en eneste ting at gjøre
med det — aldrig tænke paa det. Pantagruélismens inderste væsen
bliver altsaa at oprykke alt haab fra roden af, og dens indre
bestemmelse bliver at tage livet, som det falder, at elske det helt og
holdent som det er.
En ærværdig og meget moralsk lærdom, ikke sandt? Ti hvad
er tilfældigt? Alt, undtagen vor vilje, undtagen vor sjæl. Sandhed
er tilfældig, ligesaa rigdom, held, ære. Alt dette er et slags lotteri,
og en egte pantagruélist tager aldrig lodder. Alle ting er tilfældige
undtagen vort eget indre liv, og altsaa kan vi sige, at pantagruélisme
er, at man aldrig bryder sig om andet end sin egen samvittighed.
Vort aarhundrede har ikke været det ringeste pantagruélistisk — deri,
stikker dets feil. Man burde næsten komme tilbage t.il Rabelais, om
man saa vil under Lubbocks former, hvad jeg forøvrigt ikke sværmer
saa svært for, da Rabelais er meget morsommere; man kunde dog
gjøre et forsøg.
Men Eiérens-Grevaert ei en meget religiøst anlagt natur og har
nogle vakre sider om den religiøse følelse eller — om jeg saa tør
sige — den religiøse fornemmelse, saa han efter alt dette vil sige til
mig: „Hvad mener De om religionerne, som jeg synes, man i vore
dage har havt saa let for at opgive; kan ikke det have bidraget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
