Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Albrecht: Folkelig dannelse - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
samfundsklassers bestræbelser for at blive delagtige i de opnaaede
kulturresultater? Og hvad har tilspidset denne kamp saa sterkt,
at en fredelig løsning neppe mere synes mulig? Det er den
omstændighed, at samfundet har delt sig i to leire, af hvilke de, der befinder
sig ovenpaa, ikke har den mindste forstaaelse af, hvad der smerter og
bedrøver dem, som lever paa skyggesiden. Der mangler den
personlige berøring, som vilde udjevne mange modsætninger; der mangler det
fælles stræv og arbeide, som lærer os at værdsætte og agte de andres
dygtighed. Overalt, hvor denne personlige berøring har fundet sted,
har den virkelig udjevnet modsætninger, har den slaaet broer over
svælg, som før syntes at stænge al forbindelse, og netop heri tror vi
at finde en af de vigtigste opgaver for den fra England udgaaede
bestræbelse : ved at udbrede dannelse hjælper den til at opfylde denne
forsoningsmission.
Den lærde, som tidligere har tronet i ensom majestæt fjernt fra.
folketummelen, stiger ned til den almindelige mand for at meddele ham
sin viden. Men ved at træde i ligefrem tankeudveksling med ham
gjennem spørgsmaal og svar modtager den lærde paa sin side igjen
indtryk, som i mange henseender maa virke befrugtende paa hans egen
viden. Den dannede kvinde fra de besiddende klasser sidder ved
siden af den simple arbeider; hun har anledning til at iagttage, med
hvilken flid og forstaaelse han følger undervisningen og maaske ved
eksamen staar som den første. Hun bliver opmerksom: den mand, hvis
hele stand hun tidligere har seet ned paa med en vis ringeagt, viser
sig pludselig som en, hvem hun ikke kan negte sin fulde agtelse.
Saa er da her fundet en grund, paa hvilken man igjen kan faa
knyttet mange af de traade, som engang har ført ovenfra ned, men som
desværre er slidt istykker, og dermed træder ogsaa denne nyeste
bevægelse ind i række med de lignende bestræbelser, der af mange
ud-lees som „de smaa midlers politik", men som dog maaske engang
vil vise sig skikket til at forberede grunden for en bedre fremtid.
III.
Ti aar efter at James Stuart i England havde givet stødet til den
frugtbringende University Extension bevægelse, gjordes i Tyskland det
første og — til den aller seneste tid — eneste tilløb til, ved hjælp
af de samme midler, der hinsides kanalen havde vist sig saa heldige,
at løse den opgave, som de ældre foreninger til udbredelse af
dannelse kun delvis havde løst. Den tanke at være med paa
saadanne bestræbelser laa for tyve aar siden for fjernt Ira vore univer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
